Broager kirke d. 30. november
76 Op thi dagen nu frembryder - 446 O, lad din Ånd nu med os være - 80 Tak og ære være Gud // 84 Gør døren høj - 439,1 O, du Guds lam - 431,4 Herre Kristus, hør os bede - 74 Vær velkommen
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:I denne uge sagde jeg til konfirmanderne: ”Nu skal jeg fortælle jer noget om julen, som I måske ikke ved: I er blevet snydt”. Og inden jeg nåede at tale færdig, var der en, som udbrød: ”Åh, nej! Vil du fortælle os, at julemanden ikke findes?”.
Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved Oliebjerget, sendte Jesus to disciple af sted og sagde til dem: »Gå ind i landsbyen heroverfor, og I vil straks finde et æsel, som står bundet med sit føl. Løs dem, og kom med dem. Og hvis nogen spørger jer om noget, skal I svare: Herren har brug for dem, men vil straks sende dem tilbage.« Det skete, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger:
»Sig til Zions datter:
Se, din konge kommer til dig,
sagtmodig, ridende på et æsel
og på et trækdyrs føl.«
Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem. De kom med æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå. Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen. Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte:
»Hosianna, Davids søn!
Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!
Hosianna i det højeste!«
Men det var nu ikke det, som jeg ville fortælle. Jeg ville blot forklare, at julen, hvis det skal være rigtig, ikke starter før juleaften. Det med julepynten allerede fra slutningen af november er en slags tyvstart, selv om det er meget hyggelig. Og en af grundene til, at man starter så tidligt, er nok, at de handlende gerne vil sælge så meget som muligt, og så er det bare med at komme i gang i tide. Og julemanden, som vi kender ham, kun i rødt og hvidt tøj og med stort hvidt skæg er kun omtrent 100 år gammel; han blev ”opfundet” af Coca Cola. Før den tid var julemanden klædt mere varieret.
Mere varieret end den gængse opfattelse er også tiden op til jul. Julen er ikke startet endnu, men vi bevæger os frem imod den med forventning. Det er adventstid.
I dag er 1. søndag i Advent, og det er den festligste af adventssøndagene. Her hører vi om, at tiden snart er inde. Og vi hører om Jesus, der drager ind i Jerusalem på et æsel og bliver tiljublet af folkeskarerne, fordi nu kommer dagen snart, hvor Gud skal sætte sin magt igennem.
Men det hele er dobbelttydigt, for vi ved jo godt, at indtoget i Jerusalem ikke indleder noget herligt – tvært imod.
Jesus var vildt populær den dag. Han var en rask, ung mand i sin bedste alder. Han var veltalende, han havde talent, han kunne drive det vidt. Men inden der var gået en uge, var han knækket. Han blev svigtet af vennerne, oplevede angst og følte sig forladt af både Gud og mennesker. Han blev udsat for tortur, mishandlet, slået og pisket, sømmet op på et kors og led en smertelig død.
Tre dage senere opstod han, men først måtte han alt dette igennem. Advent er ikke kun gran i håret.
Jeg har lige sammen med mine børn set julekalenderprogrammet, som blev sendt for nogle år siden: Jesus og Josefine. Her starter alt med lutter idyl, hjemmebag og gran i håret, men senere udvikler dramaet sig, da Josefine rejser tilbage i tiden til Nazaret. Her møder hun Jesus og får lige pludselig en rolle i Biblen som Pigen fra Nord. Og vi aner, at det er Thorsens, en listig og djævelsk persons værk; han lader Josefine manipulere med fortiden for at forandre nutiden.
Og helt galt går det også, da den unge Jesus vælger at blive gladiator i stedet for at være Guds søn og følge den vej, som var bestemt for ham, at han skulle lide og dø for at frelse menneskene. Så bliver nutidens verden en hel anden, for nu har den onde Thorsen, Satan selv, fået magten og holder alle mennesker i slaveri.
Så må Josefine og vennen Oskar med hjælp fra læreren Jytte og en engel handle og få Jesus til at følge lidelsens vej til frelse – lidelsen for Jesus, men frelse for mennesker. En grum skæbne, men guddommelig og vidunderlig plan for verden. Grim og smuk på en gang fordi Jesus byttede skæbne med os.
Advent er modsætninger ligesom for øvrigt også julen er, men derom en anden gang.
Her skal I få en lille historie om modsætninger:
I 1700-tallet levede en mand, som hed Moses Mendelssohn. Bedstefar til den senere så berømte komponist Felix Mendelssohn-Bartholdy.
Moses Mendelssohn var ud af en meget velhavende og dannet familie. Som barn var han tidligt udviklet. Han kunne læse som 4-årig. Han kunne spille på flere musikinstrumenter. Han fik en varieret uddannelse og var vel det, som vi i dag kalder et universalgeni.
Men det var først og fremmest filosofien, som han kastede sig over. Og Moses Mendelsohn var så dygtig, at han endog fik guldmedalje for en filosofisk afhandling i en konkurrence, som selveste Immanuel Kant også deltog i. Kant blev nr. 2 og fik kun sølv.
Og det problem gik ham mere og mere på, jo ældre han blev. Pigerne var ikke interesseret i ham, og havde ikke andet end medynk til overs for ham.
En gang gjorde Moses ophold en tid hos en købmand i Hamborg, som var interesseret i filosofi. Og her blev Moses håbløst forelsket i købmandens smukke datter, Frumtje. Hun var en vidunderlig pige. Hun var smuk og lattermild. Hun var alt, hvad en mand kunne ønske sig.
Og Moses var ude af sig selv. Han vidste, at Frumtje kunne få hvem som helst, at hun kunne vælge og vrage mellem smukke unge mænd og ikke behøvede at se til hans side. Og flere forsøg på at komme i kontakt med pigen var da også mislykkedes, idet hun høfligt men bestemt havde afvist ham.
Men da Moses skulle til at rejse fra købmandsfamilien, tog han endelig mod til sig til sit sidste forsøg på tilnærmelse. Han trak hende til side, og de satte sig på en bænk i haven. Hun så ned, og han spurgte hende: ”Ved du, at ægteskaber bliver bestemt i himlen?” Hun svarede ikke.
”Jo, ser du”, fortsatte han, ”når en lille dreng skal fødes, så bestemmer Gud, hvem han skal giftes med. Og da jeg blev født, hørte jeg tilfældigvis, hvad Gud sagde. Gud sagde: ’Din kommende hustru vil være pukkelrygget’. Og jeg blev forfærdet, og straks sagde jeg til Gud: ’Kære Gud, det duer ikke! Det vil jo være forfærdeligt for en kvinde at være pukkelrygget, det er en tragedie, men det er meget lettere for en mand at bære den skæbne. Lad hende være smuk, og så kan jeg blive pukkelrygget i stedet for!’”
Da blev Frumtje rørt og så op og så på Moses og rakte ham sin hånd. Og senere blev de gift og fik et langt og lykkeligt ægteskab…
Det var den rørende historie om Moses Mendelssohn fortalt for at minde os om, at vi ikke skal glemme, at Jesus Kristus, Guds Søn, lod sig føde som menneske og led og døde for vores skyld. Amen.
