Broager kirke, d. 24. december. Hør prædiken...
94 Det kimer nu – hilsen, bøn, læsning – 123 Her kommer, Jesus, dine små – læsning, trosbekendelse – 112 Kom, alle kristne // 104 Et barn er født – bøn, Fadervor, velsignelse – 121 Dejlig er jorden
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.
I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang:
Fred til mennesker med Guds velbehag!«
»Ære være Gud i det højeste og på jorden!
Med denne indledning er det ikke hensigten, at jeg nu vil fremstille mig selv som den kloge, gamle fisk, der skal forklare unge fisk, hvad vand er. Nej, historiens pointe er blot, at det mest oplagte og vigtige i verden ofte er det, som er så svært at se og tale om. Hvad i alverden er jul fx?. Hvad i alverden er engle? Hvad i alverden er Guds kærlighed?
Hvad i alverden er jul? Jul er jo forskellige ting for de fleste. Nogle ser mest juletravlhed og julestress, og det får mange til at sige – mere eller mindre alvorligt – at de vil melde sig ud af julen. Andre ser julens glæde, men de kan af forskellige grunde ikke selv tage del i glæden pga. skuffelser, bekymringer, sorger osv. - Alt sammen omfattet af ordet “julesorgen”, som Grundtvig opfandt og brugte i en salme i 1824.
 |
| Philippe de Champaigne. 1601-1674. Paris. Le rêve de Saint Joseph.1643. London. National Gallery. |
En bekymret søvn, vil jeg mene, både som vi kan se det i hans ansigtsudtryk, men også pga. hans situation.
Hvad var hans situation da? Jo, vi ved fra Lukasevangeliet, at englen Gabriel havde fortalt Maria, at hun var gravid ved Helligånden og skulle føde Guds Søn og kalde ham Jesus. Det vidste Josef også, fordi Maria havde fortalt det. Men Josef troede ikke på det. Han følte sig tilsidesat, og han ville slå op med Maria.
Også Maria er bekymret. Hun sidder med armene over kors i forsvarsstilling, for hun ved, at det ikke er let for nogen at tro på hendes forklaring. Hun forstår godt, at Josef er skuffet.
Men så dukker englen op i Josefs drøm. Den samme Gabriel måske, men navnet nævnes ikke i Matthæusevangeliet. Og englen forklarer nøje, hvordan det hele hænger sammen. Det er fint illustreret ved den måde, han peger med begge hænder [pege]: “Det er Gud, som er far til barnet! Og det er hende der, Maria, som skal føde Guds Søn!” – Så må du tro det eller la’ vær’! – Og Josef troede.
En engel. Hvad i alverden er en engel? Hvor mange engle findes der egentlig? Og hvem har set en engel? Jeg har ikke det endegyldige svar på det spørgsmål, men I skal få en historie om det:
Der sidder to mænd på en bar langt ude i vildmarken i Alaska. Den ene af mændene er et troende menneske, den anden er ateist. Og de begynder at diskutere, om Gud findes. Det er en ivrig diskussion, for de har allerede fået nogle øl og et par whiskyer ind under vesten. Ateisten siger: “Hør her, det er ikke sådan, at jeg har helt konkrete grunde til ikke at tro på Gud. Det er heller ikke sådan, at jeg slet ikke har eksperimenteret med den her Gud- og bøn-ting. Så sent som i sidste måned så blev jeg fanget i en frygtelig snestorm langt hjemmefra. Og jeg var fuldstændig fortabt, og jeg kunne ikke se noget som helst. Og det frøs 40 minusgrader, så jeg prøvede det: Jeg faldt ned på knæ i sneen og råbte: ‘Gud, hvis du findes! Jeg er faret vild i stormen, og jeg dør, hvis du ikke hjælper mig!’”Hvad i alverden er en engel? Hvad i alverden er et tegn, hvis man ikke er i stand til at se det? Og det er svært at se, fordi vi alle er så selvcentrerede. Vi ser tingene fra vores eget perspektiv. Alt det, som vi oplever omkring os, er vi selv i centrum af. Verden, som du oplever den, er foran dig eller bagved dig, til venstre for dig eller til højre for dig, på dit tv, på din skærm, på dit feed, på din væg osv. osv.
Og i baren sidder nu den troende mand og kigger forvirret på ateisten. “Så må du jo tro nu”, udbryder han, “du sidder jo her – lyslevende!”
Men ateisten griner bare ad ham og siger: “Nej, du! Det er kun fordi, der kom et par eskimoer forbi og hjalp mig med at finde hjem!”.*
Men en gang imellem kommer der tegn. Tegn på, at der er noget mellem mennesker og noget udenfor og omkring os. Noget, som vi ikke er centrum for. Eller for at bruge et fortærsket udtryk, som bestemt ikke er entydigt kristent: “Der er mere mellem himmel og jord…” …
Tegn på tro, tillid og medmenneskelighed. Vi oplevede det her i kirken i sidste uge, mens jeg genfortalte juleevangeliet for Børnehaven Himmelblå. Og jeg var kommet til der, hvor der bliver banket på dørene. Og alle steder bliver Josef og Maria afvist, for der er ikke er plads til dem. Og så bliver jeg afbrudt af en dreng, som siger, at de godt kan være på hans værelse. Og da jeg fortsætter med at fortælle, at de får lov til at være ude i stalden, så bliver drengen ved: “Nej, nej, det er ikke nødvendig, der er plads nok på mit værrelse!” – Sikke en indlevelsesevne!
Børnene i indskolingen – de er lidt ældre – de kan godt finde på at stille spørgsmål. Det oplevede jeg for 2 år siden, hvor nogle af børnene efter julegudstjenesten spurgte mig, om det var sjovt at være præst, og om det var mit arbejde hele tiden. Det kunne jeg bekræfte begge dele, selv om de ikke helt kunne forstå, at man kunne få alt sin tid til at gå med det. - “Er du det hele tiden? Får du løn for det?” Jo, det måtte jeg indrømme. “Får du meget i løn?”, fortsatte de. Og det måtte jeg også bekræfte.
Og så var der en pige, som spurgte: “Får vi noget at drikke i dag?” Jeg var lidt usikker på, hvad hun mente, men pegede hen mod alteret og sagde: “Derhenne?” [pege] “Ja”, svarede hun. Og så måtte jeg forklare, at det kunne vi ikke nå i dag, men hun måtte gerne komme og få noget at spise og drikke en anden dag. (Og det må I andre også gerne).
Ja, og så var der en dreng, som pegende på sine ribben [pege] og op på korset [pege] og spurgte, hvorfor Jesus havde sådan et mærke i siden? Jo, det var jo fordi, at man havde pint ham. Og man havde sømmet ham op på et kors og slået ham ihjel. – Og jeg tror nok, at jeg fortsatte: “Men det må du høre om en anden gang.”...
Så gik jeg hjem. Hjem til mit varme hus med lønnen på bankkontoen og en flaske rødvin i den ene hånd og et rusten søm i den anden. Taknemmelig for det hele, vinen og varmen og lønnen. Men også for sømmet, som mindede mig om ham, som vi holder jul for. Jesus Kristus, Guds Søn, som blev menneske. Han blev født i en stald og levede blandt mennesker, og han blev korsfæstet og døde og opstod – for vores skyld. Hvad i alverden går julen ellers ud på? Amen.
