En pædagogisk opsang

14. s.e. trinitatis 2019, Luk 17,11-19
Broager Kirke d. 22. september 10.30. Hør prædiken...
728 Du gav mig, o Herre, en lod af din jord – 450 Du kommer, Jesus, i vor dåb – 730 Vi pløjed og vi så’de // 727 Gud, du fra dine de herlige højeloftssale – 439,1 O du Guds Lam! – 476 Kornet, som dør i jorden – 13 Måne og sol
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:Under sin vandring mod Jerusalem fulgte Jesus grænsen mellem Samaria og Galilæa. Da han var på vej ind i en landsby, mødte han ti spedalske; de blev stående langt fra ham og råbte: »Jesus, Mester, forbarm dig over os!« Da han så dem, sagde han: »Gå hen og bliv undersøgt af præsterne!« Og mens de var på vej derhen, blev de rene. Men én af dem vendte tilbage, da han så, at han var blevet helbredt. Han priste Gud med høj røst og kastede sig på sit ansigt for Jesu fødder og takkede ham; og det var en samaritaner. Jesus spurgte: »Var der ikke ti, der blev rene? Hvor er de ni? Er det kun denne fremmede, der er vendt tilbage for at give Gud æren?« Og han sagde til ham: »Stå op og gå herfra! Din tro har frelst dig.«
Vi holder i dag høstgudstjeneste. Det er en gammel tradition. I dag takker vi Gud for de gaver, som vi får. “Alle gode gaver” kalder vi dem, og det er meget passende, for vi er meget rige her i Danmark, og selv om man ofte taler om problemer og krise og nedtur, så går det i det store hele ganske godt.

Høst er naturligvis afgrøder i en bred forstand. Og hvad bønderne i gamle dage høstede i efteråret, var helt afgørende for, hvordan det kom til at gå resten af året. Der skulle være nok til at brødføde mennesker. Der skulle være foder til dyr. Der skulle være forråd og reserve gennem en lang vinter, indtil solen næste forår atter gav lys og varme og lovning på ny vækst. Ja, og indtil den næste høst kom i hus.

Sådan tænkte de gamle, men sådan behøver vi ikke længere tænke i en globaliseret verden. Vi kan købe og sælge. Der er ikke længere sæson for nogen afgrøde. Nye, eksotiske frugter, som man aldrig så i min barndom, ligger nu til skue i Brugsens frugtafdeling. Og nogle af dem køber man ikke engang for smagens skyld, men fordi de er så smukke at pynte med. Ja, vi mennesker har sandelig underlagt os hele den runde jord og måske også fået et noget overfladisk forhold til den.

Det er ikke noget nyt, at mennesket underlægger sig jorden på en overfladisk måde. Det er som om, at ordene i skabelsesberetningen, der siger, at mennesket skal herske over jorden, er blevet husket, men at Gud er blevet glemt. Det er som om, at “herske”, som bør ske med visdom, retfærdighed og fornuft, er blevet forbyttet med “skalte og valte”, som sker med overmod og blindt begær. Det er som om, at vi opfører os som grådige vindere i livets lotteri: Vi ejer det hele, vi har fortjent det, og ingen skal tage det fra os.

Men så holder vi høstgudstjeneste og forsøger at se tingene fra en helt anden side. Og det gør vi i dag med evangelieteksten om de 10 spedalske, som blev helbredt. Og kun 1 vendte tilbage til Jesus for at takke og give Gud æren.

Og historie kan man let sammenligne med sangen om de 10 små cyklister, hvoraf de 9 gør noget forkert: en kørte udenfor, en’s bremse virked’ ej, en havde ikke lås, en viste ikke af, en kørte frem for gult, en leged’ akrobat, en respekterede ikke et færdselsskilt, en havde ingen lygte på, og en lod sig trække af en bil. “Borte” tog de ni, og kun den sidste kørte helt korrekt, så ham kan vi li’!

Og ja, evangeliet og den her sang har visse sammenlignelige træk. Men der er også nogle helt afgørende forskelle: Alle 10 blev helbredt. Alle blev hjulpet og må have været glade for det og må have fået et meget bedre liv - de og deres familier. Alle fik denne Guds gave, at de blev helbredt. Alle mødte Jesus og lærte gennem ham Guds kærlighed at kende. Og Gud kunne tydeligvis lide dem alle, som fik dem samme gave.

Men modtagelsen var forskellig: En af dem, han som var en fremmed, han kom tilbage og takkede, han fik et forhold til Jesus. Ikke for at betale for gaven; den var jo allerede givet. Men for at lade den tro, som var blevet vækket i ham ved det første møde med Jesus, komme til udtryk i lovprisning.

Og det var godt. Det var ikke bare godt, for Jesus, for Gud, som må glæde sig over menneskers tro og lovprisning. Men det var især godt for dette menneske selv, at han lod sig overstrømme af glæde. Og han blev et fint eksempel på, at med takken bliver gaven større.

Sangen om de 10 små cyklister er en pædagogisk sang, som skal lære børn at tælle og at opføre sig fornuftig i trafikken. Evangeliet om de 10 spedalske er en beretning om, hvordan Jesus engang helbredte 10 syge. Men det er også en pædagogisk historie til os i dag. Den skal lære os at tælle vore dage og alle vore velsignelser og tage imod dem med tro og glæde og derved lade gaven blive større - nu og ind i evigheden, så høsten her og hisset, i denne verden og i den kommende, må blive stor.
I den tro lover, takker og priser vi dig, vor Gud,
Fader, Søn og Helligånd,
du, som var, er og bliver én sand treenig Gud,
højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.