Med glædens pil blev sorgen skudt

7. s.e. Trinitatis 2019, Lukas 19,1-10
Broager Kirke, søndag d. 4. august. Hør prædiken...
750 Nu titte til hinanden de favre blomster små – 298 Helligånden trindt på jord – 163 Fuglen har rede, og ræven har grav // 695 Nåden hun er af kongeblod – 439,1 O du Guds lam – 400 Så vældigt det mødte – 6 Dig være, mildeste Gud Fader
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:Jesus kom ind i Jeriko og gik gennem byen. Dér var der en mand, som hed Zakæus, han var overtolder, og han var rig. Han ville gerne se, hvem Jesus var, men kunne ikke for skaren, da han var lille af vækst. Så løb han i forvejen og klatrede op i et morbærfigentræ for at få ham at se, for han måtte komme den vej forbi. Da Jesus kom til stedet, så han op og sagde: »Zakæus, skynd dig at komme ned! I dag skal jeg være gæst i dit hus.« Så skyndte han sig ned og tog glad imod ham. Men alle, som så det, gav ondt af sig og sagde: »Han er gået ind som gæst hos en syndig mand.« Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: »Se, Herre, halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, giver jeg det firedobbelt tilbage.« Da sagde Jesus om ham: »I dag er der kommet frelse til dette hus, fordi også han er en Abrahams søn. For Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte.«
“Zakæus var nok blevet mobbet, fordi han var lille og sky”, sådan digtede præsten i Aventoft, Jørgen Kristensen, engang i en salme. Den findes i Højskolesangbogen. Og den giver en mulig forklaring på, hvorfor tolderen var blevet tolder, en forræder blandt jøderne, en, som samarbejdede med den romerske besættelsesmagt.

Jørgen Kristensens salme minder om og er måske også inspireret af den unge frihedskæmper Morten Nielsens digt “Skæbne”. Heri beskrives det, hvordan Tykke, en svedig, fed og dum dreng, blev mopppet af os andre - ja, Morten Nielsen inddrager meget fint og ærligt sig selv i diget - idet vi ikke forstod, hvor ulykkelig han var. Og drengen blev ydmyget igen og igen og ville have hævn for alle de onde år. Han blev nazist og ville smadre og dræbe.

Men Morten Nielsen blev ramt af en anden skæbne; ham fik nazisterne ikke ram på, for han blev dræbt af et vådeskud inden.

Hvad så med Zakæus? Hvad med ham? Blev han, som han var, fordi han var blevet mobbet? Jeg ved det ikke. Har vi brug for at vide hvorfor? Jeg synes det ikke. Er det noget, som evangelisten forsøger at forklare i teksten? Det synes jeg heller ikke.

Men der er ingen tvivl om, at Zakæus må have været meget ulykkelig og må have følt sig meget udenfor. Og hans møde med Jesus kunne måske beskrives som det modsatte af en vådeskudsulykke, med ordene “med glædens pil blev sorgen skudt”, ja, lad mig nævne hele verset, hvor det står:
Lyslevende, trods dødens kval,
fór Jesus ned i Ånden
til dødninger i tågedal,
i hvilen og i vånden;
da blev Guds miskundhed kundgjort
på afgrunds rand i Hel-hjems port,
hvor alt var tomt og øde;
med glædens pil blev sorgen skudt,
og Helveds mørke gennembrudt
af Himlens morgenrøde.
Er det en for stærk, for symbolsk, for dybsindig fortolkning af historien om Zakæus? Er der virkelig meget på spil i historien om tolderen, som omvender sig?

Ja, måske skal vi ikke se så meget på den lille tolder som på det store træ, for at finde ud af det. Træet, som tolderen kravler op i, er ikke bare et træ; det er et morbærfigentræ. Og det behøvede det ikke at have været, for Jeriko er kendt i Bibelen som “palmebyen” (5. mos 34,3), så hvorfor kravlede Zakæus ikke bare op i et palmetræ?

For det første fordi det store morbærfigentræ ikke er særlig almindelig i Israel, kun i lavlandet i hvert fald og så i Egypten. Og derfor er det måske meget passende, at en skatteopkræver, en som blev betragtet som en outsider af jøderne, fordi han samarbejdede med de romerske myndigheder, at han sad i et træ af udenlandsk oprindelse.

En anden grund til at nævne træets art er, at morbærfigentræet er medlem af figentræ-familien. Og et andet berømt figentræ er det, som vi kender fra Jesus’ sidste uge i Jerusalem. Det frugtløse figentræ, som han forbander, da han er på vej ind i byen. Så går han ind i templet og renser det, fordi det er blevet en røverkule, som han siger. Og denne handling mere end noget andet vækker det jødiske præsteskabs vrede og bereder vejen for, at Jesus bliver arresteret og korsfæstet.

Efter tempelrensningen kommer Jesus forbi figentræet igen og ser, at det er visnet fuldstændig. Og det bruger Jesus bl.a. til at fortælle disciplene, at de skal bære frugt ved at tilgive. Han siger: “Alt, hvad I beder og bønfalder om, det skal I tro, at I har fået, og så får I det. Når I står og beder, skal I tilgive, hvis I har noget mod nogen, for at også jeres far i himlene kan tilgive jeres overtrædelser. Men hvis I ikke tilgiver, vil jeres far i himlene heller ikke tilgive jeres overtrædelser.”

Morbærfigentræet og figentræet er i samme familie. Og Zakæus’ eller måske evangelisten Lukas’ valg af morbærfigentræet peger frem på, hvad der skal ske med Jesus i de kommende dage.

Og til sidst er der måske også en lille pointe i, at morbærfigentræet bærer en frugt, som ligner figner, men de er mindre søde. At høste frugt fra morbærfigentræet kræver også en stor indsats, idet frugterne er uspiselige, hvis ikke bonden laver et lille snit i hver eneste morbærfigen, lige inden den bliver moden. Det var et krævende arbejde ligesom at punktere alle disse frugter, lige inden de skulle blive modne. Og måske også dette skulle forvarsle Jesus’ sidste uge i Jerusalem. Det skulle minde om, at hvis ikke kornet døde og blev lagt i jorden, så ville der ikke kunne blive en stor høst. Det skulle minde om naglerne, som blev hamret i Jesu hænder og fødder, og spydet, som blev stukket i hans side. Det skulle minde om hans død og opstandelse.

Er det for meget at lægge i det med morbærfigentræet? Jeg tror det ikke, for hvis træets type var ligegyldig, så ville evangelisten Lukas ikke have nævnt det. Så havde det bare været et træ.

Og det med frugten det er også vigtig. Det er fint, at Zakæus ender med at ville give halvdelen af, hvad han ejer, til de fattige, og det firedobbelt til dem, som han måtte have presset penge af. Det bør vi også gøre. Selv om det er tvivlsomt, at vi rent faktisk kan gøre det. Vores frugt er vigtig. Vi skal bære frugt. Men vi skal også lade vores skæbne vende.

Det syntes i hvert fald de gamle, som valgte de tekstlæsninger, som høre til denne søndag sammen med fortællingen om Zakæus. I det gamle testamente er det ordene fra Salme 126 om, at landets hele skæbne bliver vendt som i en drøm:
De, der sår under tårer,
skal høste med jubel.
Grædende går han ud,
mens han bærer såsæden;
med jubel vender han hjem,
mens han bærer sine neg.
Og så er det ordene fra Romerbrevet om, at “syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre”. - Han, som levede og døde og opstod for vores skyld, for “med glædens pil blev sorgen skudt, / og Helveds mørke gennembrudt / af Himlens morgenrøde. Amen.