Brug din hånd rigtigt i livets spil

8. s.e. Trinitatis 2019, Matt 7,15-21
Broager Kirke d. 11. august. Hør prædiken...
392 Himlene, Herre, fortælle din ære – 450 Du kommer, Jesus, i vor dåb – 390 Gud, lad dit ord i nåde lykkes // 367 Vi rækker vore hænder frem – 440 O Guds lam uskyldig – 292,3 – 598 O Gud, du ved og kender
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:Jesus sagde: »Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve. På deres frugter kan I kende dem. Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler? Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter. Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter. Ethvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden. I kan altså kende dem på deres frugter. Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje.«  
Der er mange eksperter, som gerne vil fortælle os, hvordan vi skal leve vores liv. Nogle af eksperternes råd er gode, andre er mindre gode eller måske endda ligefrem dårlige. Især skal vi nok være på vagt overfor dem, som vil være gode for andre folks penge og selv tager sig godt betalt som rådgivere og mellemmænd i processen. Sådan nogle kalder vi falske profeter, og dem skal vi tage os i agt for og forsøge at undgå. Og vi skal også undgå selv at være ligesådan, så vi lokker andre eller os selv i fordærv. Vi skal ikke gøre dumme ting, som vi fortryder.

Men hvordan er det så det der med at vurdere konsekvensen af ens handlinger? Vælger vi det rigtige, og kan vi undgå det forkerte? Nej, ofte ikke, det viser al erfaring.

Men så kan vi da vide det på forhånd, nemlig at vi ikke ved alting på forhånd. Og vi kan heller ikke kan tælle resultaterne og gøre alting op på forhånd.

Det handler en meget populær country-sang om. The Gambler hedder den. Den gjort til et stort hit af Kenny Rogers.

Sangen handler om et møde en sen aften på et nattog, hvor Sangeren dvs. fortælleren i sangen møder en mand, som er pokerspiller.

Spilleren siger til Sangeren, at han kan se på udtrykket i hans øjne, at han har siddet i  uheld, og at han er løbet tør for esser. Og han tilbyder et godt råd, hvis han ka’ få en slurk af Sangerens whiskey. Og det får han tilbudt, og han bunder flasken og får en smøg også, og så giver han følgende råd:
Du skal vide, hvornår du skal holde eller folde dine kort,
vide, hvornår du skal skal gå din vej eller stikke af.
Du skal aldrig tælle dine penge, mens du sidder ved bordet,
der er tid nok til at tælle, når spillet er forbi.
“Den måde, man skal overleve på”, siger spilleren, “er ved at vide, hvad man skal smidde væk, og vide, hvad man skal beholde”. Og det bedste, man kan håbe på, er, at man dør roligt i sin søvn. Og med disse ord til afslutning slukker spilleren sin cigaret og lægger sig til at sove.

Og så slutter sangen med, at vi får at vide: “Et eller andet sted i mørket fik Spilleren gjort sit regnskab gjort op”. Men med hans sidste ord havde sangeren fået et Es, som han kunne beholde.

Nok om den sang, en sang ikke kun om kortspil, men om liv og død, når spillet er ude. Om sande værdier, om ikke at sælge skindet, før bjørnen er skudt. Om at satse på det varige i stedet for det timelige. Om at vælge det, som virkelig giver livet værdi, det smukke, det gode og det sande frem for det hurtige, lette og behagelige...

Vi skal ikke være eksperter med hurtige og lette løsninge, men vi skal være som træer, der med tiden giver god frugt. Det handler den salme, som vi skal synge om lidt, om. Den er skrevet af den 90-årige norske kunstmaler, tegne- og formningslærer, forfatter og ikke mindst salmedigter Svein Ellingsen. “Vi rækker vore hænder frem”, hedder salmen (367 slå gerne op!).*

Læg mærke til, at salmen ikke rimer på “normal” vis med med rim inden for hvert enkelt vers (bortset fra til allersidst). Men den sidste linje i hvert vers rimer med den første linje i det næste vers. Sådan skabes (af oversætteren Peter Balslev-Clausen!) nogle løbende sammenhænge og en fin sammenhæng i salmen.

Ved hjælp af en række billder skildrer Svein Ellingsen vores situation som kristne. Salmen begynder som en bøn, hvor vi rækker vores hænder frem som tomme skåle og beder Gud om at få “liv fra kilder uden for os selv”. Vi kan næsten forstå salmen fysisk, som en fagtesalme, hvor vi kan bruge vore hænder og vise, hvad vi synger (...).

Selv har Svein Ellingsen forklaret, at billedet med de tomme hænder fik han inspirationen til under et besøg på et museum i Frankrig, hvor han så en skulptur, der stod med hænderne rakt ud, og hvor hænderne mindede ham om tomme skåle.

I 2. vers udtrykker vi taknemmelighed for Guds gaver, og fordi Gud formår at få “vor nøgne kvist” til at sætte knop. (Svagt knyttet hånd, den anden føres omkring).

Og så løfter vi (i vers 4) vore hænder op i bøn for verden og alle dem, der lider under de “kolde hjerters is og sne”.

Og det skal ske ved vores hænders gerning, som det hedder i vers 4: At vores hænders nøgne træ får blomst og blade (hænder op og ud og rundt, og fingre ud). Så vore liv må “bære frugt (holde frugt mellem hænderne) til lægedom for andres sår” (Ae arm væk fra kroppen, som om det er en andens arm).

Naturens gang og menneskelivets forløb ligner hinanden, og derfor kan vi forstå salmen. Og Gud giver væksten.

Men hvad så med vers 5? Hvad kan der menes med ordene: ”Vi venter, efter smertens vår, din nådes sommer”? Foråret er jo spiringens og håbets tid. Vårens hæk er grøn, og grøn er håbets farve. Men måske en anden digter har givet forklaringen, når hun, Karin Boye, i et af sine digte siger: “Ja vist gør det ondt, når knoppe brister. / Hvorfor skulle foråret ellers tøve?” Her opfattes forårets tøven som et tegn på, at det er smertefuldt, når knopperne brister. Nyskabelsen er som en fødsel, den forudsætter veer.

Måske er det det, som Svein Ellingsen hentyder til: Foråret er også smertens tid. Nybrud gør ondt. Skabelse og smerte hører sammen. Forandring kan gøre ondt. Vi mennesker kan have det svært i en hvilken som helst livsalder.

Men han tænker nok også på den helt afgørende nyskabelse i form af Kristi død og opstandelse. for i vores del af verden falder foråret og fremkomsten af de første blomster og blade sammen med lidelseshistorien og påsken. Der er derfor smerte i foråret. Og efter Kristi lidelse og død følger opstandelsen. Ja efter smertens vår kommer nådens sommer.

Og frugten kommer fra Gud. Frugten i verden og frugten i os. Og det betyder uanset alle modsatrettede erfaringer, enhver modstand, alt det, som er svært, at
  1. Verden er god.
  2. Verden er meningsfuld.
  3. Og vi mennesker, hver eneste af os er værdifulde
Og det er da også derfor, at vi, som er her i dag er blevet døbt. Døbt til at høre Jesus til. Døbt til fællesskab med Gud. Døbt til fællesskab med hinanden som indpodede grene på Kristus. Døbt til syndernes forladelse og evigt liv. Det er Guds vilje for et hvert menneske. Det er derfor, at Guds Søn, Jesus Kristus, kom til verden, gik på jorden og døde og opstod. For vores skyld. Det er de kort, som vi har vi på hånden til at spille gennem livet og i dødens stund. Resten er op til Gud, som holder nådigt regnskab med alt. Amen.

* Gudsbilleder og sjælesorg i gamle og nye salmer af Kirsten Nielsen, professor emeritus, Aarhus. Forelæsning holdt på Det Teologiske Fakultet i København, onsdag d. 20.4.2016) / Salmedatabasen.