Broager Kirke d. 24. marts 2019. Hør prædiken...
266 Mægtigste Kriste – 302 Gud Helligånd, o kom – 337 Behold os Herre ved dit ord // 166 Så skal dog Satans rige – 439,1 O du Guds Lam – 473 Dit minde skal, o Jesus, stå – 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:Orden i eget hus. Hvem vil ikke gerne have orden i eget hus? Hvem vil ikke gerne have, at tingene står på deres rette plads? Hvem kan ikke blive forstyrret, når noget ikke står, hvor man regner med, at det stod?
Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde: »Det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver dæmonerne.« Andre ville sætte ham på prøve og krævede et tegn fra himlen af ham. Men da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem: »Ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og hus falder over hus. Hvis nu også Satan er kommet i splid med sig selv, hvordan kan hans rige så bestå? I siger jo, at jeg uddriver dæmonerne ved Beelzebul. Men hvis jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres egne folk dem så? Derfor skal de være jeres dommere. Men hvis det er ved Guds finger, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer. Når en stærk mand fuldt bevæbnet vogter sin gård, kan hans ejendele være i fred. Men kommer der en, der er stærkere, og overvinder ham, tager han straks alle de våben, som den anden havde sat sin lid til, og fordeler byttet. Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i øde egne og søger hvile, men uden at finde den. Så siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af. Og når den kommer, finder den det fejet og prydet. Så går den ud og tager syv andre ånder med, værre end den selv, og de kommer og flytter ind dér. Og det sidste bliver værre for det menneske end det første.« Mens han sagde det, var der en kvinde i skaren, der råbte: »Saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!« Men han svarede: »Javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!«
Måske Jesus også kendte til det fænomen, selv om udtrykket er meget nyere. Tænk bare på dengang han besøgte Marta og Maria. Og Marta fór febrilsk omkring i huset for at rydde op og gøre klar og gøre ved – så meget, at hun ikke ænsede selve gæsten.
Og det hus, som vi hører om i dag, det er fejet og prydet så meget, at det i dets sterile tomhed indbyder til meget mere skidt end den smule, som var deri i forvejen.
Men sådan er det med mange ting i livet: vil du have det hele, kan det ende med, at du slet ingenting får. Vil du have alle dine værdigenstande med dig ud af huset den dag, hvor huset brænder, så kan det ende med, at du selv bliver flammernes bytte. Hvis du vil over lyskrydset for gult, fordi du ikke vil bremse og vente på grønt, risikerer du rødt og en anden bil i siden som det sidste sammenstød i dit liv. Nej, så hellere komme for sent end aldrig at nå frem...
Og undervejs vil vi gerne have orden i tingene. Orden i eget hus, hvem vil ikke det? Vi vil have, at tingene er regulerede og til at forstå. Og vi har love og regler, som vi kan henholde os til. Og vi har instrumenter, som vi kan måle med, og dem kan vi have stor glæde af. Men nogle gange er det ligesom om, at apparaterne tager magten fra os. Nogle mennesker fx tager hele tiden billeder af sig selv og deres familie, og hvad de foretager sig. Og så lægger de billederne på Facebook. Og det er også i orden. Men en gang i mellem er det som om, at de tror, at det, som de oplever og gør, slet ikke er sket, hvis det ikke kommer på Facebook. Og selv jeg ligger under for noget lignende, for for nylig, hvor jeg løb en lang tur, da løb mit GPS-ur tør for strøm. Og straks, da jeg opdagede det, så løb jeg også selv tør for energi, for nu kunne jeg ikke længere måle min indsats og længden af mit løb. Og så gik jeg resten af vejen hjem. - Heldigvis ikke ret langt, og heldigvis kunne jeg grine lidt af mig selv.
Orden eller uorden - skal vi hidse os op over det, eller skal vi grine af det? Hvad skal regulere det, og hvad kan vi stole på?
Lyskryds fx skal regulere trafikken, og hvis alle standser for rødt og går eller kører for grønt, så giver det ingen sammenstød. Og hvad kan vi stole på? Det, som står i avisen. Ja, måske ikke BT og Ekstrabladet, som kaldes kulørte aviser, men i hvert fald Kristeligt Dagblad. Med det navn, så kan man da ikke lyve.
Men for nylig var der noget, som gik helt galt. Det fandt Danmarks Radios Detektor ud af. Der var noget galt med Kristeligt Dagblads artikelserie om lyskryds. Kristeligt Dagblad havde skrevet om, at lokalpolitikere i flere kommuner ønskede at lave lyskrydsene om, så det ikke kun var røde og grønne mænd, der skulle være i lamperne og afgøre, hvornår folk skulle gå over vejen. Nej, figurene skulle være mere inklusive, så også damer kunne genkende sig med dem. Og også dem, som indentificerede sig som noget helt andet end damer og herre, skulle der tages hensyn til.
Kristeligt Dagblad skrev om den her sag i længere tid. Artikler for og imod. Og en leder eller to. Og det spredte sig også til andre medier.
Men det var altsammen noget, som Kristeligt Dagblad selv havde fundet på. Der var ingen politikere, som i forvejen havde haft til hensigt at lave om på lyskrydsene; det hele var fremprovokeret af avisens journalister, som fik de interviewede til at tage stilling til noget, som fra først af var ganske hypotetisk og først bagefter blev taget op i byrådssalene.
Kristeligt Dagblads mediestunt blev afsløret. Og det var pinligt for en seriøs avis at blive taget i noget, som med rette kan kaldes fake news.
Men det var ikke bare pinligt. Det var ikke bare god værkstedshumor og lidt at grine af. Det var ondt og farligt.
Det er nemlig ikke noget at grine af, at nogle mennesker har så store problemer med deres kønsidentitet og selvforståelse, at de selv eller andre for deres skyld mener, at det er nødvendigt at lave om på et piktogram, for at ingen skal føle sig udenfor. Et piktogram, som i forvejen blot viser et rødt menneske, som står stille, eller et grønt menneske, som går.
Det er ikke noget at gøre grine af, at nogle mennesker af forskellige grunde ønsker at definere sig som dette eller hint, som vi andre slet ikke kan forstå. Måske skal vi tage en diskussion med dem om det, når vi møder dem. Måske skal vi lade dem være i fred. Måske må vi afvise nogle af deres ønsker og forlangender på nogle punkter. Men i resten møde dem som medmennesker og ikke med latterliggørelse.
Det er heller ikke noget at grine af, at nogle grupper idag kræver at blive tiltalt på en bestemt måde og melder folk til politiet, hvis det ikke sker. Det er ikke noget, som vi har i Danmark endnu, men det forekommer i Canada og i England: Ve den, der kalder en mand en dame eller omvendt eller noget helt tredje. Ve den, der antager forkert, eller bare ikke vil give efter for en tilsyneladende forkert påstand.
Der er mange onde ånder på spil, når man vil regulere verden og hinanden og sætte i båse. Og vi er alle sammen klar til det. Og vi er hurtige til at identificere os med forskellige grupper. Både dem vi reelt tilhører og dem, som vi skubber foran os for vores egen godheds skyld.
Men det er ikke kristendom. Kristendom er ikke identitetspolitik. Kristendom er ikke et spørgsmål om, hvor vi kommer fra eller hvem vi holder med, men om, hvem vi lytter til. Det er derfor Jesus afviser kvinden i skaren, som råbte: “Saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!”. Han afviser hende og svarer: “Javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!”
Og det skal vi så også gøre: Vi skal ikke gøre hovedrent i verden og tro, at vi kan redde den. Vi skal bare feje for egen dør.* Og så skal vi lytte til Guds ord og følge Jesus. Amen.
* Et skjult citat fra 12 regler for livet - en modvægt mod kaos af Jordan B. Peterson.
6. regel i originaludgaven: Set Your House in Perfect Order Before You Criticize the World.
