Broager kirke, d. 7. oktober. Hør prædiken...
411 Hyggelig, rolig – 446 O, lad din Ånd nu med os være – 289 Nu bede vi den Helligånd // 164 Øjne, I var lykkelige – 439,1 – 426 Fred til bod for bittert savn – 56 Jesus er navnet mageløst
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:Næste dag stod Johannes der igen med to af sine disciple. Han ser Jesus komme gående og siger: »Se, dér er Guds lam.« De to disciple hørte, hvad han sagde, og fulgte efter Jesus. Da Jesus vendte sig om og så dem følge efter, sagde han: »Hvad vil I?« De svarede: »Rabbi, hvor bor du?« – Rabbi betyder Mester. Han sagde til dem: »Kom og se!« De gik med og så, hvor han boede, og blev hos ham den dag; det var ved den tiende time. Andreas, Simon Peters bror, var den ene af de to, som havde hørt, hvad Johannes sagde, og var fulgt efter Jesus.Sangeren Kim Larsen, som døde sidste søndag, er blevet mindet og fejret rigtig meget i den forløbne uge. Og han ville sikkert selv have sagt, at nu må det altså være nok, og at man ikke skal gøre en helgen ud af ham.
Først møder han sin bror Simon og siger til ham: »Vi har mødt Messias« – det betyder Kristus. Han tog ham med hen til Jesus. Da Jesus så ham, sagde han: »Du er Simon, Johan nes’ søn; du skal kaldes Kefas« – det er det samme som Peter. Næste dag ville han tage til Galilæa og møder Filip. Jesus siger til ham: »Følg mig!« Filip var fra Betsajda, fra samme by som Andreas og Peter. Filip møder Nathanael og siger til ham: »Ham, som Moses har skrevet om i loven, og ligeså profeterne, ham har vi mødt, Jesus, Josefs søn, fra Nazaret.« Nathanael spurgte: »Kan noget godt komme fra Nazaret?« Filip sagde til ham: »Kom og se!«
Jesus så Nathanael komme hen imod sig og sagde om ham: »Se, dér er sandelig en israelit, som er uden svig.« Nathanael spurgte ham: »Hvor kender du mig fra?« Jesus svarede ham: »Jeg så dig, før Filip kaldte på dig, mens du var under figentræet.« Nathanael udbrød: »Rabbi, du er Guds søn, du er Israels konge!« Jesus sagde til ham: »Tror du, fordi jeg sagde til dig, at jeg så dig under figentræet? Du skal få større ting at se end det.« Og han sagde til ham: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal se himlen åben og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen.«
Og det er rigtig, og det vil jeg heller ikke gøre. Men jeg synes alligevel, at han er værd at lægge mærke til. Bl.a. fordi hans lille sang “Om lidt bli’r her stille” er en af de allermest ønskede, når familien Danmark holder begravelse.
Det er ellers en sang, som er omdiskuteret blandt mange teologer og smagsdommere. Den er for simpel og folkelig, siges det, og man tager anstød af sætningen “måske vi ses igen”. Dette “måske” udtrykker for lidt tro og tillid til Gud, for lidt tro på det evige liv.
Men her gør man Kim Larsen uret, vil jeg påstå, for Kim Larsen var et mere teologisk og kristeligt velfunderet menneske end som så. Hans “måske” i den sang udtrykker ikke en afgjort tvivl om himlen og det evige liv som sådan. Ikke en afgjort tvivl om Guds riges virkelighed eller nåden eller Jesu herredømme.
Og det “måske” er måske et udtryk for Kim Larsens beskedenhed på egne vegne overfor frelsens virkelighed. Beskedenhed overfor, at han skulle have fortjent frelsen og gensynet. Det har vi jo ingen af os i luthersk forstand fortjent af os selv. Det er bl.a. formet af hans ophold på Askov Højskole i 1964, hvor teologiprofessor P.G. Lindhard nogle år i forvejen havde holdt sit landskendte foredrag om det evige liv. Og da var Lindhards pointe ikke først og fremmest, at vi ikke kan sige noget om det evige liv, men at det evige liv ikke er noget, vi har krav på, og at vi således må forholde os med en vis ydmyghed overfor det.
I mange af Kim Larsens sange er det kristelige indhold tydeligt, selv om han aldrig rigtig selv snakkede så meget om det.
Og hvad så med dagens evangelietekst, hvor Jesus går omkring og møder disciple og kalder dem til sig fra alle verdens hjørner og siger “Kom og se!”? Ja, det synes Kim Larsen også at have hørt en prædiken om og fået en sang ud af. Nemlig sangen Langebro. Den lyder sådan her:
Da jeg gik ud over Langebro
en tidlig mandag morgen
da så jeg en der stod og græd.
Hvis du tør - så kom med mig.
Jeg gik forbi dæmonernes port
ud for Kofoeds Skole
der stod en flok og drak sig ihjel.
Hvis du tør - så kom med mig.
Jeg mødte en der gik rundt med “Vågn Op”
hun var Jehovas vidne
hun råbte: Jorden går under idag.
Hvis du tør - så kom med mig.
Jeg så en kvinde der løb efter sin mand
hun havde så skønne øjne
hun råbte: Hey, du har stjålet mit liv.
Hvis du tør - så kom med mig.
Hvis du tør - så kom med mig.
Hvis du tør - så kom med mig.
Er det måske Jesus, som er fortælleren i denne sang? Og tør vi gå med Jesus over Langebro og se de her mennesker? Tør vi følges med Jesus igennem slum, skidt og sygdom forbi dæmonernes port? Tør vi gå med Jesus, når vi står og græder på Langebro?
Og hvorfor skulle vi overhovedet det? Kan noget godt komme fra en bog, der er 2000 år gammel? Ja, der kan komme meget mere ud af det end at sidde og drømme under figentræet – eller glo på sin skærm, som vi gør så meget i vor tid! Kom og se! Hvad ville der ske, hvis vi fulgte med Kim Larsen og Jesus over Langebro? Måske vil vi høre en anden sang, nemlig sangen “Det bedste til mig og mine venner!”
Sådan er Jesus nemlig også: han vil være vores ven, og han vil have, at vi skal være venner. Nogle, der har brug for hinanden. Han vil bruge os til at hjælpe de andre mennesker, vi kommer forbi. De andre mennesker, dem så Jesus. De udstødte, de slidte, de hærgede (og selv blev han det til sidst - hærget og pint til døden, men det var først senere).
Jesus så menneskene og så bagved det ydre. I staklerne og de udstødte så han mennesker. Han behandlede dem med værdighed, glimt i øjet og smil på læben. Og han fremelskede det samme i dem: værdighed, glimt i øjet og smil på læben.
Det var det, Jesus gjorde. Han så folk. “Jeg så dig”, sagde Jesus til Natanael. Han så Zakæus, han så synderinden. Han så de samme mennesker, som Kim Larsen ser i sin sang: Dem, de andre ikke må lege med.
Se, siger Jesus. Se dine medmennesker, se dig omkring. Se mangfoldigheden. Jesus brugte alle de mennesker, han mødte, til at udvide livet. For er der noget, vi mennesker gerne vil, så er det at være brugbare, være nyttige, være noget for nogen.
Vi vil gerne bruges. Og Jesus kan bruge os alle. For ligesom legemet er en enhed, selv om det har mange lemmer, så danner det dog et legeme. Der er både øje, fod, hånd og øre, men én krop. Hvis vi alle var øje, så kunne vi ikke høre noget. Osv. Sådan, som apostlen Paulus digtede, som jeg læste før. Og hvor ordene “døbt med én ånd” og “én ånd at drikke” naturligvis er en henvisning til dåben og nadveren.
Vi er alle inviteret med over Langebro [] til at gøre en forskel. Se, siger Jesus. Se op. Se mangfoldigheden. Se livet. Tag del i livet. Så behøver du ikke spørge til sidst: Fik du set det, du ville? Fik du hørt din melodi?!
Fordi vi ved, at vi tog del i livet, da det var her. Ved at vi gik med og så de mennesker, vi mødte på vores vej, og vidste at der var brug for os, og at vores liv gjorde en forskel…
Men forskellen kommer i virkeligheden og i sidste ende mere fra Gud end fra os. Gud er bedre med tiden, end vi er. Og Jesus er vores evige ven, selv når vi glemmer ham. Det er nok det, denne sang handler om:
Venner det var vi
ærlighed var en dyd for os
til evig tid
til evig tid ja ja
blodbrødre blev vi
loved hinanden troskab
til evig tid
til evig tid ja ja
tik tik
tik tik
klokken slår og slår
tiden går og går
vi levede igår
Voksne det blev vi
glemte de ting vi lovede
måske en dag
måske en dag ja ja
da vil vi huske løfterne
som os sammen bandt
måske en dag
måske en dag ja ja
tik tik .....Menneskelig venskab eller Guds venskab? Hele den citerede sang er jo en hentydning til salmen “Klokken slår, tiden går”, hvor det i et af versene hedder:
Klokken slår,Og glemmer vi, så husker Gud. Ja i gudsforholdet er der kun en, som holder sit løfte. Og der er kun et løfte, og det gælder til evig tid. Det er løftet, som vi blev givet i dåben, at Gud vil være med os alle dage indtil verdens ende.
tiden går,
ene Guds nåde urokket står,
den os fører så tryggelig frem,
bygger os hisset og her et hjem,
fyldt med den sejrrige fred…
Og Gud taler altid til os og kalder altid på os og siger: Kom med mig, hvis du tør. Kom med ud i livet, med i fællesskabet, med i kærligheden. I mit rige der er brug for alle og plads til alle. Kom og se. Amen.
