Ungdomskorpsenes nytårsgudstjeneste,
Sct. Marie kirke d. 14. januar kl. 14.00. Hør prædiken...
Vær velkommen, Herrens år - Tak, Gud, for denne lyse morgen // Dejlig er jorden - Dejlig er den himmel blå
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple var indbudt til brylluppet. Men vinen slap op, og Jesu mor sagde til ham: »De har ikke mere vin.« Jesus sagde til hende: »Hvad vil du mig, kvinde? Min time er endnu ikke kommet.« Hans mor sagde til tjenerne: »Gør, hvad som helst han siger til jer.«Kender I det, at man snart har fødselsdag, og at man skriver invitationer og deler dem ud til sine venner eller veninder? Så er man spændt på, om de nu kan komme med til fødselsdagsfesten. Tænk, hvis der nu er nogen, som ikke kan komme! Tænk, hvis nu ens bedste ven eller veninde ikke kan komme den dag!
Der var dér seks vandkar af sten; de stod der efter jødernes regler for renselse og rummede hver to til tre spande. Jesus sagde til dem: »Fyld karrene med vand.« Og de fyldte dem helt op. Og han sagde til dem: »Øs nu op og bær det hen til skafferen.« Det gjorde de så. Men da skafferen havde smagt på vandet, der var blevet til vin - han vidste ikke, hvor den kom fra, men det vidste de tjenere, som havde øst vandet op - kaldte han på brudgommen og sagde til ham: »Man sætter ellers den gode vin frem først, og når folk har drukket godt, så den ringere. Du har gemt den gode vin til nu.«
Dette gjorde Jesus i Kana i Galilæa som begyndelsen på sine tegn og åbenbarede sin herlighed, og hans disciple troede på ham.
Når vi så gerne vil have vores venner med, når vi holder fest, så tror jeg ikke, at det er for gavernes skyld - vores venner plejer jo ikke at give os så store gaver, som vores forældre og bedsteforældre giver os - men det er fordi vi gerne vil være sammen med dem. Vi vil godt have, at de er med til at dele glæden sammen med os, når vi skal fejre fødselsdagen med slik og pizza og is og fødselsdagskage, eller hvad vi nu har bestemt, at vi gerne vil have den dag…
Jeg tror, at de mennesker, som holdt bryllupsfest - det, jeg læste om lige før - at de var meget glade for, at alle deres venner var med til festen. De var sikkert også glade for, at Jesus og hans mor Maria var med. Vi ved ikke, om de havde nogle gaver med, men måske havde Maria broderet en lille dug eller sådan noget til bruden. (Piger er jo helt pjattede med sådan nogle pynteting). Og måske havde Jesus skåret en kamel ud af et stykke oliventræ, for mon ikke han havde lært at arbejde med træ hjemme i tømrerværkstedet?
Nå, det var i hvert fald godt, at Jesus var med til festen, for der skete det uheldige, at man løb tør for vin. Så kom en af tjenerne løbende med hænderne oppe i luften (sådan, som I kan se et billede af i de sangark, I har fået udleveret). Så har han jamret og sagt: ”Åh, hvordan skal det nu gå med festen? Vi kan da ikke være bekendt, at vi ikke har nok vin til gæsterne!”
Og Maria - det er hende med glorien, det der lys rundt om hovedet (jeg tror, at det er et ungdomsbillede) - hun blev først lidt forskrækket, men så har hun tænkt ved sig selv: ”Det må vi gøre noget ved!” Og så sagde hun altså: ”Gør, hvad som helst han siger til jer.”
Og Jesus blev lidt sur over, at hun blandede ham ind i det. Han syntes nogle gange, at hun blandede sig for meget - og det kender I måske også til med jeres forældre, at de blander sig for meget - og desuden havde han slet ikke tænkt sig, at det skulle være den dag, at han skulle afsløre, at han kunne noget ganske særlig.
Men sådan blev det altså. Han slog ud med armene og fik tjenerne til at fylde nogle kæmpestore kar, næsten lige så store som badekar, med vand. Og da han så sagde, at det skulle de servere, så var vandet blevet til vin!
Se, det var et mirakel. Og hvordan det var sket, det ved jeg ikke. Og hvis I ikke vil tro på det, så kan jeg godt forstå det, for det er nemlig det særlige ved mirakler: de er næsten ikke til at tro på, det er næsten for godt til at være sandt…
En lille smule gør en stor forskel. En lille fortælling om to måltider kan illustrere dette:
I ét rum sidder nogle fanger omkring et stort bord. Midt på bordet står den dejligste mad. Fangerne er lænket til stolene, så de kan ikke nå hen til maden. Lænket til deres hænder har de alle sammen nogle meget lange skeer. Med skeerne kan de godt nå maden, men de kan ikke dreje skeerne hen til munden, for skeerne er jo alt for lange. Derfor sulter de i det rum.
I det andet rum er situationen nøjagtig den samme: de er fanger, de er i lænker, armene er for korte, og skeerne er for lange. Men de sulter ikke i det rum. Det gør de ikke, fordi de hjælper hinanden: med de lange skeer giver de hinanden mad hen over bordet, og ingen mangler noget.
Hvad er forskellen mellem disse to rum? Ikke ret meget, men der er kærligheden til forskel. Den er næsten ikke til se, men er den der. Det er den, som får fangerne til at hjælpe hinanden. Kærligheden, den gør hele forskellen. Kærlighed er som saltet i suppen og som bruset i colaen. Ved kærligheden bliver den lille stor, og uden kærlighed skrumper den store ind…
Se, her i kirken, her får vi ikke cola og pizza at spise. Nogle gange, når der er altergang (det er der ikke i dag, men I skal bare komme forbi en anden dag, så kan I være med) - når der er altergang, så får vi en lille smule vin, næsten ikke mere, end der kan være i et fingerbøl, og et lille stykke brød, som næsten ingenting er. Og når der er barnedåb, så hælder vi henne ved det kar derhenne, det hedder døbefonten, lidt vand over hovedet på et lille barn.
Den smule vin og det lille stykke brød og den lille sjat vand - det er ikke ret meget, men det er tegn på det, som gør forskellen, nemlig Guds kærlighed. Guds kærlighed det er, at Gud har skabt os. Guds kærlighed, er, at Guds Søn blev menneske og blev ved med at være det - ikke bare til fest, men også i modgang og ulykke. Guds kærlighed er, at Helligånden dvs. Guds kraft lever iblandt os…
Når vi i dag holder nytårsgudstjeneste, så er det ligesom om, at det er det nye års fødselsdag. Vi har nemlig flag eller faner med i kirken, og vi har sunget ”Vær velkommen, Herrens år”, og vi har sunget og takket Gud for den lyse morgen - vi kan jo godt på en måde kalde januar for årets morgen. Bagefter skal vi synge ”Dejlig er jorden”, og så skal vi synge endnu en salme, som begynder med ”Dejlig”, nemlig ”Dejlig er den himmel blå”.
Og hvorfor er det så så dejlig alt sammen? Jo, det er så dejlig, fordi vi er sammen til festen, og det er så dejlig, fordi Jesus vil være med os i dag og hele året igennem. Måske synes vi ikke rigtig, at vi kan mærke det, men måske er det ham, der hjælper os, når der sker små mirakler: Når vi hjælper vores venner, når vi rækker hænderne ud til hinanden, ligesom dem med de lange skeer, når vi har det godt sammen.
Tænk lige på det: Er det ikke et mirakel, når venskab og kærlighed og glæde ikke bliver mindre, men større ved at blive delt? Amen.
