Søndag d. 15. februar, Sct. Marie kirke kl. 10.00, Broager kirke kl. 19.30. Hør prædiken...
403 Denne er dagen, som Herren har gjort - 294 Talsmand, som på jorderige - 379 Der er en vej, som verden ikke kender // 320 Midt iblandt os er Guds rige - 321,6+7 af O kristelighed - 401 Guds ord det er vort arvegods
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus:Jesus sagde: ”Med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået jorden; han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan. Af sig selv giver jorden afgrøde, først strå, så aks, så fuld kerne i akset. Men når kornet er modent, går han straks i gang med seglen, for høsten er inde.”En pige skrev på Internettet følgende ord: ”Jeg kan bare slet ikke få bibelen til at passe. Som nu for eksempel den lignelse med sennepsfrøet. Der er da ingen, der ikke ved, at sennep er en ganske lille plante. I hvert fald bliver den ikke mere end omkring 50 centimeter høj, og så tales der om, at det lille sennepsfrø bliver til et kæmpe stort træ, højere end alle andre træer. Enhver kan se, at det i hvert fald ikke er rigtigt! Jeg synes, at det tyder på, at bibelen er fuld af løgn. Der skal meget til at tro på den med så mange ting, der er forkerte! Er der nogen, som kan komme med en forklaring, der kan få mig til at tro på, at bibelen alligevel har ret?”
Og han sagde: ”Hvad skal vi sammenligne Guds rige med? Hvilken lignelse skal vi bruge om det? Det er ligesom et sennepsfrø: Når det kommer i jorden, er det mindre end alle andre frø på jorden, men når det er sået, vokser det op og bliver større end alle andre planter og får store grene, så himlens fugle kan bygge rede i dets skygge.”
Pigen, som skrev sådan, var utilfreds med, at det, som Jesus fortalte, ikke passede sammen med vores almindelige erfaringer. Og hun havde ret. Sennepsfrø er ganske vist bitte, bitte små, og det er fantastisk, at de kan vokse op til en højde af 50 cm og måske endda noget mere. Men større end alle andre planter bliver sennepsplanten ikke, og fugle bygger heller ikke rede i dens skygge.
Men pigen tog også fejl, når hun beklagede sig over det, som bliver sagt. Hun glemte ganske enkelt, at det, som Jesus fortæller om, ikke skal anvendes til en artikel i en bog om landbrug. Det er et billede, som Jesus anvender. Med sine ord maler han billedet, og inde i vores hoveder må vi forestille os noget, og jeg tror ikke, at det er en almindelig sennepsplante, som vi skal forestille os, men noget meget, meget større.
Og midt i Lykkedalen står oppe på slottet den magiske harpe, som synger så smukt ud over dalen. Og så pludselig en dag kommer en mørk skygge ind over dalen, og den magiske harpe bliver stjålet. Nu forsvinder lykken. Græsset visner, blomsterne falmer, kilderne tørrer ind, og der kommer sult og nød i landet.
En ko holder op med at give mælk og bliver nu solgt i en tilsyneladende dårlig handel for kun nogle få bønner. Men det er magiske bønner. De bliver sået, og i løbet af natten og næste morgen vokser en bønnestage op. Unaturlig stor og høj er den. Den rækker til himlen.
Helten i historien kravler op ad bønnestagen og kommer til den onde kæmpes bolig, snyder ham og tager til sidst den magiske harpe fra ham. Kæmpen forfølger helten ned ad bønnestagen, men helten er allerede nede, mens kæmpen stadig er højt oppe i luften, og nu fælder helten bønnestagen, så den onde kæmpe falder til jorden og bliver knust. Og lykken råder atter i dalen…
Nu kan man så spørge sig selv, hvad sennepsplanten og bønnestagen har med hinanden at gøre, og hvad sådanne eventyr skal gøre godt for i vores virkelige verden? De fortæller jo ikke noget om sennep og bønner, så hvad fortæller de egentlig? De fortæller, at noget vokser frem. Noget, som er større og mere fantastisk, end hvad vi kender til og forstår. Lykken og Guds rige er det.
Og så fortæller historierne, at det ikke er vores kraft og evner, som frembringer alt dette. Sennep kan vi så, men det bliver ikke højere en ca. 50 cm. Og det giver kun smag til maden, ikke bolig til himlens fugle. Og bønner kan vi så, men det giver også kun bønner igen. Bønner, som kravler op ad muren og andre planter, men slet ikke noget, som vi kan kravle op ad. Selv kan vi altså ikke frembringe lykken og Guds rige, det bliver os givet, det vokser af sig selv. ..
Mon pigen, som jeg fortalte om lige før, vil godtage den forklaring? Jeg ved det ikke. Måske bliver hun bare endnu mere utilfreds og forarget.
Sådan har det ofte været. Når mennesker hørte om Guds rige, så blev de forargede. De syntes ikke om, hvad de fik at vide, og de brød sig ikke om måden, det blev forklaret på. Tænk bare på apostlen Paulus, der siger: ”Vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft”. Han oplevede, at det, som han fortalte folk om Jesus, ofte blev afvist. Og Paulus talte ikke engang så meget i billeder. Han sagde tingene ligeud, så ligeud, som man nu engang kan tale, når man er menneske og vil fortælle om sin tro på, at Gud handler i verden.
Paulus fortalte, at Gud havde skabt verden og mennesket og alting, og at alt var godt. Men så kom synden ind i verden og ødelagde den oprindelige lykke. Og ingen af menneskenes bestræbelser på at genoprette det ødelagte lykkedes. Selv kunne de ikke. Og til sidst sendte Gud et menneske. Et menneske, der kunne tage kampen op med døden og ulykken og synden og vinde over ondskaben. Det er det, som Paulus kalder ”ordet om korset”. Og derfra, fra korset, vokser det. Korset, to groft tilhuggede stykker tømmer, oprindelig et dødens instrument bliver til livets træ…
Og verden, som vi kender den, er dog den samme. År følger år. Mennesker fødes og dør. Lykke og ulykke veksler. Men midt i det hele som noget meget småt, usynligt for øjet, men stort for troen findes Guds rige. Endnu er det ikke brudt igennem, men allerede er det her. I troen, i håbet, i forventningen. Og virkeligheden, for det, som er sået i vore hjerter virker i os, og vi virker med det…
Hvis man skal forstå og have noget ud af et eventyr, en god historie, en fortælling, så skal man ikke bare forstå den med den rene fornuft. Man må også have hjertet og følelsen med. Man må lade sig fange af historien og leve med ind i den. Man må lade det, som historien maler, danne billeder i ens sind, og man må på en eller anden måde tage disse billeder til hjertet.
Når man skal forstå, hvad Jesus siger om Guds rige, eller hvad Paulus siger om Jesus, eller hvad troen skal sige os, så må vi også være åbne for troens sprog. Åbne for, at Guds Ånd maler for os og taler til os og lader os fornemme, at Guds rige er nær. Amen.
