Broager kirke d. 6. juni kl. 10.30
743 Nu rinder solen op af østerlide - 446 O lad din Ånd nu med os være - 41 Lille Guds barn, hvad skader dig? // 321 O kristelighed - 439,1 O, du Guds lam - 474 Jesus Krist, du gav mig livet - 6 Dig være, mildeste Gud Fader
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:Ifølge en gammel russisk legende* var der engang en mand, som ønskede at besidde mere jord. Men han ikke havde penge til det, så han måtte tage andre midler i anvendelse. Flid og arbejdsomhed var ikke nok. Spekulation og spil havde heller ikke hjulpet. Nu var der kun heksekunster tilbage, og derfor påkaldte han djævelen.
»Rabbi,« afbrød en af tilhørerne. »Kan du ikke sige til min bror, at han skal give mig min del af arven fra vores far?« »Kære ven, hvem har sat mig til at være dommer i jeres arvesag?« svarede Jesus og fortsatte, henvendt til hele mængden: »I skal ikke være grådige. Livet handler ikke om, hvor mange penge I har – uanset hvor rige I er.« Så fortalte han dem en historie. »Der var engang en rig mand der havde fået en god høst. ›Hvad skal jeg gøre,‹ tænkte han, ›jeg har ikke plads til det hele. Jo, nu ved jeg det. Jeg river laderne ned og bygger nogle der er større, og så kan jeg både få plads til kornet og mine andre ting. Bagefter vil jeg sige til mig selv: ›Så, min ven. Nu har du alt hvad du har brug for i de næste mange år. Slå dig bare til ro; spis, drik og vær glad.‹ Men Gud sagde til ham: ›Hvad forestiller du dig? I nat skal du dø, og hvem skal så have alt det du har samlet sammen?‹ Sådan går det dem der kun tænker på at blive rige, men som ikke er det i Guds øjne.« D.N.A.
Og en dag stod djævelen så foran manden og spurgte, hvad henvendelsen drejede sig om? ”Jo, det var jo jord. Jeg vil gerne have rigtig meget jord!”
Og så forhandlede de de to, djævelen og manden. Og selvom manden ikke havde nogen penge at betale med, var djævelen forhandlingsvillig og ville sælge alt det jord, som manden havde behov for, mod en ringe betaling: ”Hvis du sælger din sjæl til mig, skal du få alt den jord, du har brug for. Din sjæl mod alt den jord, som du kan nå at løbe rundt om fra solopgang til solnedgang.”
Næste morgen ved daggry mødtes de. De sikrede sig, at de var enige om betingelserne, og da solen viste sig i horisonten om morgenen, løb manden afsted. Det var hans agt at løbe rundt og ud hele formiddagen og videre rundt og tilbage mod udgangspunktet hele eftermiddagen, så at han, når dagen var omme, ville have løbet rundt i den perfekte cirkel og have omkredset så meget jord som muligt.
Manden løb og løb, og godt gik det. Men ved middagstid kneb det ham at gøre cirklen mindre. ”Det var dog ærgerlig”, tænkte han, ”at gå glip af god jord ved at vende for tidlig tilbage. Mon ikke cirklen kunne gøres lidt større?” Og sådan afveg han flere gange fra sin plan og gjorde cirklen større og større. Og hen under aften, da solen lå lavt på himlen, havde manden langt hjem – for langt egentlig. Og udmattet var han. Men betingelsen for at få jorden var at nå tilbage til udgangspunktet inden solnedgang. Og nu for overhovedet at nå det havde han kursen direkte tilbage. Han løb over stok og sten. Han pustede og stønnede. Han så den nedgående sol gløde svagere, og dens skive begyndte at synke i horisonten.
Men han nåede det lige. Han nåede frem inden solnedgang. Og djævelen holdt sit løfte og gav manden alt det jord, som han havde brug for. Det blev nu ikke ret meget. Kun 1x2 meter i 6 fods dybde, for manden døde af sine anstrengelser, han døde, fordi han havde begæret for meget, fordi han havde solgt sin sjæl til djævelen. Og nu fik han, hvad han havde brug for, et gravsted...
Hvad er forskellen? Hvad er forskellen på den rige bonde, som Jesus fortæller om, og så den mand, som solgte sin sjæl til djævelen for at få jord? Jo, der var jo den forskel, at den ene havde jord og høst og i overflod og så også havde behov for at få flere lader. Men når de var bygget, så havde han ikke behov for mere. Forskellen var, at den ene var rig i forvejen, og den anden ikke. Men ligheden var, at ingen af dem kunne få jord eller penge nok. Ligheden var også, at de ikke havde andet i hovedet.
Det var måske også derfor, at Jesus afviste at være dommer i en arvesag. Ikke fordi der ikke var nogen sag, men fordi en strid om penge kom imellem mennesker. Hverken den rige eller den fattige bonde interesserede sig for andre mennesker. Ja, der var simpelthen ingen andre mennesker i deres historier. Det er det farlige ved penge. Ikke fordi penge er dårlige i sig selv, men fordi de overskygger andre værdier…
Hvad er et barn værd? Kan børn gøres op i penge? Der er jo lige døbt tre børn i dag. Bliver deres lykke i livet bestemt af penge? Bestemt af, hvor mange penge deres forældre tjener, eller hvor meget de selv kommer til at tjene. Eller hvor meget de skal arve efter de ældre generationer, hvis ikke I inden da har ned-sparet og brugt alle pengene selv?
Det er forfærdelige spørgsmål, og jeg tror faktisk ikke, at nogen af jer for alvor mener, at disse tre børns lykke først og fremmest er betinget af penge.
Derimod tror jeg, at I er enige med mig i, at børnenes trivsel i langt højere grad er betinget af deres forældres og families kærlige omsorg. At forældrene tager sig af dem, giver sig tid til dem, lærer dem om sandhed, om det gode, om Gud. Er gode eksempler for dem og netop fortæller, at penge ikke er alt! Når vi ser på vores børn, så ved vi godt, at penge ikke er alt…
Men sådan handler vi ikke. Sådan arbejder vi ikke. Sådan prioriterer vi ikke. Spædbørnsfamilier har som regel god tid til deres børn, men når børnene bliver ældre, begynder ræset igen efter indtægt, pensionsopsparing og forbrug. Og børnene lærer det også. De lærer jo af eksemplet og bliver selv forbrugere i en tidlig alder.
Vores børn vil vi ikke gøre op i penge, og det er meget fornuftig, synes jeg. Men hvad med os selv? Jo, vi vil gerne gøre os selv op i penge, og en undersøgelse for nylig viste endog, at de fleste danskere troede, at netop deres faggruppe blev snydt og underbetalt i forhold til alle andre, selv om det rent faktisk ikke var tilfældet. Man undervurderede sin egen indkomst, og alle går rundt og føler sig snydt.
Men lykken er ikke gods eller guld. Lykken er derimod personlige relationer. Relationer til familie og venner. Bekendte, kolleger og naboer. Lykken er ikke uafhængighed, men netop afhængighed. Det, at du kan være noget for andre og andre noget for dig. Det, at det var godt at ses igen. Lykken er accept, det at nogen holder af en, som man er. Lykken er at kende Gud og være kendt af Gud. Ja, lykken er ligefrem at blive gennemskuet og så alligevel at få at vide, at man er elsket.
Ingen kan påstå, at kristendommen eller kristne har været gode til at undgå at skrabe penge sammen. Men dog har det altid været Bibelens og Jesu tydelige tale, at vi skal passe på med det. At vi skal glemme pengene og sætte kurs mod det himmelske.
”Søg først Guds rige og hans retfærdighed, og så skal alt andet gives jer i tilgift”, hedder det.
Og hvordan sætter vi så kurs mod det himmelske? Ja, det gør vi jo ved at kigge på kompasset og sætte kursen allerede her i det jordiske. I vores dagligdag. I livet med hinanden.
Og så kan vi jo overveje, hvordan det nu står til med os. Hvordan din kurs er fysisk, følelsesmæssig og åndelig? Overvej, hvad virkelig er vigtig i dit liv, hvordan bruger du din tid, dine penge, dine kræfter. Overvej, hvordan det, du gør, påvirker andre menneskers livs.
Og når du så har overvejet det, så kunne du jo indgå en pagt med Gud. Jeg er nemlig sikker på, at Gud vil lade meget godt lykkes for dig, hvis du giver din sjæl til ham. Amen.
* Nok efter ”The Kreutzer Sonata And Other Stories" af Leo Tolstoy.
