Broager Kirke, søndag d. 22. februar kl. 10.30
336 Vor Gud han er så fast en borg - 448 Fyldt af glæde - 370 Menneske din egen magt // 652 Vor Herre! til dig må jeg ty - 440 O Guds Lam uskyldig - 68,5+6 Se, hvilket menneske - 697 Herre, jeg vil gerne takke
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:En skuespiller fik for nylig Robert-prisen, og det gav ham endelig mod til at kritisere en skolelærer, som havde været modbydelig mod ham for 29 år siden. Læreren havde bl.a. sagt til den dengang 12-årige dreng: “Du bliver aldrig til noget.”
Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen. Og da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, led han til sidst sult. Og fristeren kom og sagde til ham: »Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her skal blive til brød.« Men han svarede: »Der står skrevet: ‘Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.’ « Da tog Djævelen ham med til den hellige by, stillede ham på templets tinde og sagde til ham: »Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned. For der står skrevet:
‘Han vil give sine engle befaling,
og de skal bære dig på hænder,
så du ikke støder din fod på nogen sten.’ «
Jesus sagde til ham: »Der står også skrevet: ‘Du må ikke udæske Herren din Gud.’ « Igen tog Djævelen ham med sig, denne gang til et meget højt bjerg, og viste ham alle verdens riger og deres herlighed og sagde til ham: »Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig.« Da svarede Jesus ham: »Vig bort, Satan! For der står skrevet: ‘Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.’ « Da forlod Djævelen ham, og se, der kom engle og sørgede for ham.
Men nu var drengen blevet til noget. Han stod på det, som for en dansk skuespiller er berømmelsens tinde. Han stod på talerstolen og skulle sige tak til Gud og hver mand, som man siger, til alle dem, som havde gjort ham til det, han er.
Og det med at komme for sent med en passende bemærkning eller reaktion kender vi alle til. Først bagefter kommer vi i tanke om, hvad vi skulle have sagt eller gjort. Måske skulle vi have sagt tak af hjertet til en, som overraskede os med venlighed ud over det forventelige. Måske skulle vi have samlet noget papir op med en bemærkning om, at “nu skal jeg lige hjælpe dig”, når et skovsvin var på færde. Det var jo bedre end bare at lade svineriet passere ubemærket og meget bedre end at hidse sig op over det indeni eller udenpå...
Djævelen ligger i detaljen, siger man, og nogle gange er djævelen ligefrem detaljen. Djævelen er den, der stod bagved, dengang slangen fristede Eva og Adam. Djævelen var den, som fristede Jesus i ørkenen.
Djævelen kom med 3 fristelser:
- At Jesus skulle lave stene til brød, altså mad til alverden. Og så sandelig også til Jesus selv, lige nu, hvor han måtte være sulten efter den lange faste.
- Krav om et tegn fra Gud, så han og alle andre kunne få bevis for, at Gud er den, han sagde han var. Et krav om en magtdemonstration.
- Alverdens riger og herlighed som ejendom, mod dog at tilbede Djævelen (herligt, men alligevel en torn i kødet, en sten i skoen, en orm i æblet, et skår i glæden).
Lidt senere findes en ligesådan tegnet bjergside. Det fra der, hvor Jesus læste i sin hjembys synagoge, og folk undrede sig over hans visdom. Men så kom de i tanke om, at Jesus jo stammede der fra byen. Og de blev meget provokerede af og vrede over, at Jesus hævde at være Guds Søn. For dem måtte Jesus godt være menneske, men han måtte ikke være Guds Søn.
Men Jesus var jo begge dele, sandt menneske og sand Gud. Og Jesus afviste Djævelens fristelse til kun at være Gud, og han gik bort fra de mennesker, som kun ville acceptere han som menneske.
Jesus havde jo en opgave, og det var opgaven, det drejede sig om. Jesus sagde nej til Djævelens fristelser, men han sagde ja til Guds opgave. Og det var egentlig det samme:
- Jesus blev brød til verden, da han holdt den sidste nadver, og da han ofrede sig selv på korset for vores skyld.
- Han kastede sig ud i det og døde, men han opstod. Om englene bar ham, ved vi ikke nøjagtig, men en engel sad dog ved graven og fortalte om hans opstandelse.
- Han fik alverdens riger under sin kommando, for efter sin opstandelse gav han jo dåbsbefalingen, hvor det lyder: “Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.”
Kort prædiken pga. besøg af Sankt Annæ skoles kor med indslag efter prædiken/postludium.
