Hemmeligheder og løgne, åbenbaringer og sandheder

Sidste s.e. htk. 2018, Joh 12,23-33
Sidste søndag efter helligtrekonger. 2018, Joh 12,23-33
Broager kirke d. 21. januar kl. 10.30 403 Denne er dagen – 448 Fyldt af glæde over livets under – 417 Herre Jesus, vi er her // 592  I dag er nådens tid – 439,1 – 476,3 Kornet som dør i jorden – 266 Mægtigste Kriste, menighedens Herre
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Jesus svarede disciplene: »Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herliggøres. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold. Den, der elsker sit liv, mister det, og den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv. Den, der tjener mig, skal følge mig, og hvor jeg er, dér skal også min tjener være. Den, der tjener mig, ham skal Faderen ære.
    Nu er min sjæl i oprør, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne time? Nej, det er derfor, jeg er nået til denne time. Fader, herliggør dit navn!« Da lød der en røst fra himlen: »Jeg har herliggjort det, og jeg vil atter herliggøre det.« Folkeskaren, som stod der og hørte det, sagde, at det var torden. Andre sagde: »En engel talte til ham.« Jesus sagde til dem: »Den røst lød ikke for min skyld, men for jeres skyld. Nu fældes der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste jages ud. Og når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig.« Det sagde han og betegnede dermed, hvordan han skulle dø.
“Hemmeligheder og løgne” var en udsendelsesrække på TV2 for et par år siden, hvor man kunne følge med i, at forskellige mennesker fandt tilbage til deres ukendte slægtninge, som de aldrig havde hørt om før og var blevet skilt fra.

Hemmeligheder og løgne” var – i forvejen og mere væsentligt synes jeg – titlen på en film fra 1996 af den britiske filminstruktør Mike Leigh. Den film handler om en kvinde, som efter adoptivforældrenes død forsøger at finde sin biologiske mor. Og det lykkes også for hende; det er ikke nogen hemmelighed. Og undervejs i filmens handling møder hun - og vi, som har set filmen - mange sandheder, smertelige og forknytte, men også befriende og morsomme. Det er en rørende og medrivende film, som meget kan anbefales.

Det kan ellers lyde dystert med titlen “Hemmeligheder og løgne”, men sagen er bare den, at ordene hver især rummer deres positive modsætning:

Når løgne afsløres, åbenbares jo også sandheden. Det har den canadiske psykolog og kulturkritiker Jordan Peterson udfoldet flere gange. Bl.a. har han fortalt, at han og hans kone lovede hinanden, dengang de blev gift, at de altid ville fortælle hinanden sandheden. At fortælle, hvordan de tænkte om tingene og følte. “Og hun har været meget bedre til det end jeg, det må jeg indrømme”, fortæller Jordan Peterson, “men vi har hver især gjort vores bedste og levet efter det”. Og så har han fortsat med at fortælle, hvordan sandheden ofte har været besværlig og gjort ondt, fordi livet er ofte er besværligt og gør ondt. Sådan er livet. Og sandheden er altid bedre at leve med. Den er besværet værd, siger han.

Og hemmelighedernes modsætning? Ja, hemmelighedens modsætning er jo, at det, som er skjult, kan komme frem i lyset. Og det kan sagtens være en stor herlighed. Noget, som tåler afsløring, noget, som skal åbenbares. Noget, som befrier.

Og på den anden side af løgnen og lidelsen findes altid sandheden og herligheden. Det vi har faktisk et par billeder af her i Broager Kirke. [...]
Den sidste nadver

Fx ovre ved altertavlen, som hænger derovre i nordre korsarm. Nederst på altertavlen er der et billede af den sidste nadver. [...] En detalje i billedet finder jeg særlig fascinerende. Det er Judas, han som forrådte Jesus og solgte ham for 30 sølvpenge. [...] Judas er en af dem, som sidder i forgrunden i billedet med ryggen mod beskueren. Og hvordan kan man så se, hvem der er Judas? Hvordan kan man genkende ham bagfra i skyggen fra lyset på bordet? Jo, det kan man se på hans hånd, der med lange, gribende fingre rækker ud efter en pung eller en pengepose, som ligger på bænken ved siden af ham [vise med hånden].

Han er løgnen. Han er lidelsen, både den, som han påfører sig selv ved sine handlinger, hvilket medfører selvhad, og den, som han er med til at udsætte Jesus for. Han er løgnen. Men Jesus er sandheden, bl.a. fordi han kender den og afslører den allerede ved nadverbordet, men også fordi han giver sig selv som retfærdig for uretfærdige, til opstandelse og liv for mange.

Georgs martyrium
Østvæg
Og ligesådan er der billedrækken i nordre korsarm. Den starter på på østvæggen og slutter på vestvæggen. Billederne er af Georgs martyrium. Det er soldaten Georg, som i hemmelighed er kristen. Og da det kommer kejseren for øre, bliver Georg taget i pinligt forhør og torteret for at tvinge ham til at dyrke de romerske guder og derved afsværge sin egen kristentro. Men det er løgn for Georg, som ønsker at holde sig til sig til sandheden.

Georgs martyrium
Vestvæg
Og Georg bliver pint. Han holder ud længe, på billed efter billede bliver han pint, men han giver ikke efter. Men til sidst bliver han slået ihjel - han bliver halshugget på et af de sidste billeder i nederste række, og løgnen vinder således i første omgang. Det billede findes ikke længere. Kalken er faldet af muren. Og det allersidste billede i den historie er det store, øverste billede, [...] som heller ikke findes mere. Billedet på første sal ovenover alle de andre billeder. Det er - sådan siger legenden og den åbenbarede hemmelighed/evangeliet - det er den himmelske scene, der, hvor Gud Fader sidder i himlen og Jesus er ved hans højre hånd. Der bliver Georg taget imod og får sin himmelske løn. Han får lov til i herlighed at sidde til bords med alle de frelste. Det er den endelige sandhed om Georg.

Og det er også hemmeligheden om os mennesker, som er blevet født og lever og vokser og virker i denne verden under altid skiftende omstændigheder. Og nogle gange føler vi Guds velsignelse i vores liv, og andre gange synes vi, at alt godt er skjult for os. Og måske spørger vi os selv: Hvor er Gud i al denne elendighed? Og hvad skal det hele ende med?

Og forklaringen kan man måske ikke få, altså forklaringen i den forstand, at man hele tiden forstår det hele i alle detaljer. Men hemmeligheden kan man få at vide, hemmeligheden i den forstand, at den er det afgørende element.

Hemmeligheden er netop, at Gud ikke bare sidder udenfor og kigger ned på, men at Gud er med i elendigheden. At Gud er Gud i støvet og mørket. At Gud er Gud også for den forvirrede. At Gud er Gud i døden. At Gud er hos og med også de døde.

Det er jo det, som Jesus taler om, når han taler om hvedekornet, der falder i jorden og dør for ikke at forblive det ene korn, men det skal bære mange fold. Om at dø for at bevare. Og at miste for at elske. Jesus taler om det, der skal ske ham. Om det, der skete ham i påsken. Om sin død og ophøjelse. Om herliggørelse.

Og herliggørelsen er oprørende, for det drejer sig netop ikke om den lette vej. Der er ingen genvej. Der er ingen vej uden om tjenesten. Og det her er altså Guds tjeneste for os, at Jesus gik med i elendigheden. Det er Guds hemmelighed.

Den tjeneste er den altafgørende. Ikke bare på billederne, som jeg talte om, men også i virkeligheden - for os. Den tjeneste kommer først. Den tjeneste bliver os givet ufortjent. Det er en tjeneste, som ikke kan gengældes.

Men den er en eksemplarisk tjeneste, det er en tjeneste, som kan tilegnes og efterleves. Hvis og når Kristus i os bliver herlighedens håb, så er der en chance for, at vi netop ikke søger herlighed, men giver afkald; at vi påtager os nogle elementære opgaver i Guds verden. Tjener andre og holder os til sandheden.

Kristus er i os herlighedens håb, siger apostlen Paulus. Og han fortsætter: Ham forkynder vi, og vi formaner og opmuntrer enhver og belærer enhver med al visdom for at føre ethvert menneske frem som fuldkomment i Kristus.

Det er den kristelige børnelærdom og den kristelige børneopdragelse, som det her drejer sig om. Og det gælder ikke kun for dåbsbarnet her i dag, men os alle sammen som kristne dåbsbørn gennem hele livet, at vi skal lade os opmuntre og belære om frelsen. At vi skal lade os forandre og forvandle. Og vi skal tjene sandheden og ikke løgnen, selv om det ikke er nogen hemmelighed, at det ikke altid er let. Amen.