Så vidt at vi ved er himlen blå og kursen Kap Det Gode Håb

4. s.e. helligtrekonger, 2017, Matt 8,23-27

Broager 27. januar 2016 kl. 10.30
36 Befal du dine veje – 450 Du kommer, Jesus, i vor dåb – 52 Du, Herre Krist // 149 Hvad er det for en snekke – 439,1 – 474 Jesus Krist, du gav mig livet​ – 696 Kærlighed er lysets kilde
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: 
Jesus gik om bord i en båd, og hans disciple fulgte ham. Da blev der et voldsomt uvejr på søen, så båden skjultes af bølgerne. Men han sov. Og de kom hen og vækkede ham og sagde: »Herre, frels os! Vi går under!« Men han sagde til dem: »Hvorfor er I bange, I lidettroende?« Da rejste han sig og truede ad storm og sø, og det blev helt blikstille. Men folk undrede sig og sagde: »Hvem er han, siden både storm og sø adlyder ham?« 
Improviseret prædiken ud fra disse noter:
  • To uvejrstekster hos evangelisten Matthæus. Denne sjælden.
  • Genezerat sø 166 km2 stor (maks 13x21km), 214 meter under havets overflade verdens lavest beliggende ferskvandssø. Blev i oldtiden kaldt “hav”.
  • Stormen på søen, vandringen på søen, og den store fiskefangst.
  • Omtrent samtidig med at evangeliet blev skrevet, skrev Plutarch om den romerske general Pompejus som levede på Cæsars tid ½ århundrede før Kristi fødsel.
Plutarch:
“Efter således at være blevet sat til at administrere og forvalte kornhandel, sendte Pompejus sine agenter og venner i forskellige retninger, mens han selv sejlede til Sicilien, Sardinien og Afrika og indsamlede korn. Da han skulle til at udskibe det, var der en voldsom storm på havet, og skibet-kaptajnerne bange for at sejle; men han førte an ombord og beordrede dem til at lette anker, idet han råbte med høj røst: »Det er nødvendig at sejle, ikke at leve«  Ved fremvisning af beslutsomhed og mod og bistået af en god skæbne fyldte han havet med skibe og markederne med korn, så overskuddet af det, som han havde fremskaffet, rakte også til fremmede folk; ja, det var som en kilde, der flød over.” (Min oversættelse)
http://penelope.uchicago.edu/Thayer/E/Roman/Texts/Plutarch/Lives/Pompey*.html (Se 50,1)

Den Store Danske:
“Navigare necesse est, vivere non est necesse, (lat. 'det er nødvendigt at sejle, ikke at leve'), med disse ord gav Pompejus (Gnæus Pompejus Magnus 106-29 før)) i 56 f.Kr. ordre til at trodse vejret og sejle en livsnødvendig last korn til Rom. Udtrykket, som er oversat fra den græske historieskriver Plutarchs (46-120 efter) Pompejusbiografi, var Hanseforbundets valgsprog. Det bruges om situationer, hvor fællesskabets interesser går forud for den enkeltes” (måske, men nok ikke med rette, se nedenfor).

Det var (den harmoniske historieskrivning til trods) en trussel om at blive henrettet for mytteri! Søfolkenes liv var tålelig udgift for et romerrige, som brugte at decimere (dræbe hver 10. soldat) for disciplinens skyld.
Bamse
I en lille båd der gynger
sidder jeg og synger,
synger om de ting
der gi'r livet værdi.
Jeg kan ikke gå på vandet,
men jeg ka' så meget andet.
Jeg ka' føle mig glad,
jeg kan føle mig fri. 
Der er forår i min mave,
jeg ved - hvad jeg vil lave.
Ud og finde fred -
fri fra nogen der glor.
Drive rundt . Ude på fjorden
den med begge ben på jorden.
Jeg er godt tilfreds
med en pilsner i snor. 
I en lille båd der gynger... 
Prøv at mærk hvor luften sitrer
se på vandet, hvor det glitter.
Jeg har masser af tid
- og slet ingen ur.
Her er duft af tang og tjære,
det er lige til at bære.
Tørre fisk på en rist
fra et gammel komfur.
Friheden, glæden - jeg kan ikke gå på vandet, men hvem kan? Hvad giver livet værdi? Og ikke bare livet i magsvejr og sommer sol, men også i livets storme:
Lis Sørensen - Stille Før Storm
Her er så stille nu
Men indeni os
Er der ingen ro
Et er et søkort at forstå
Vi rejser bort
Uden at sige noget
Så vidt at vi ved
Er himlen blå
Og kursen Kap Det Gode Håb
Her er så stille nu
Og denne hvisken
Tar kun stille form
Ligesom stilhed før en storm
Er sikker på
At råbet bliver enormt
Så vidt at vi ved
Er himlen blå
Og kursen Kap Det Gode Håb