Broager kirke, d. 23. marts kl. 10.30
224 Stat op, min sjæl, i morgengry – 446 O, lad din Ånd nu med os være – 236 Påskeblomst! hvad vil du her? // 235 Verdens igenfødelse – 439 O du Guds lam – 473 Dit minde skal – 218 Krist stod op af døde
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:Det er Påskedag, og børnene skal i haven for at finde påskeæg. Det glæder de sig meget til. Det er jo spændende, om de kan finde alle æggene.
Efter sabbatten, da solen var ved at stå op søndag morgen, den første dag i ugen, tog Maria Magdalene og den anden Maria ud for at se til graven. Pludselig kom der et kraftigt jordskælv, og en af Guds engle steg ned fra himlen, gik hen og rullede stenen væk fra graven og satte sig på den. Englen glimtede som lyn og dens tøj var hvidt som sne. Vagterne rystede af skræk og faldt om på jorden, som om de var døde. Så sagde englen til kvinderne: »I skal ikke være bange. Jeg ved, I leder efter Jesus, der lige er blevet korsfæstet. Han er ikke her. Han er stået op fra de døde, som han sagde, han ville. Kom og se, hvor han har ligget. Og skynd jer så hen til hans disciple, og sig til dem, at han er opstået fra de døde og er gået i forvejen til Galilæa, hvor I skal møde ham. Nu har jeg sagt det, der skal siges.«
Kvinderne skyndte sig af sted. De var fulde af både frygt og glæde og løb hen for at fortælle det hele til disciplene.
Men I andre, I skal ikke blive snydt for oplevelser, så nu skal I få en lille opgave. Så kan jeg også se, om I er opmærksomme:
Forestil dig, at du er chauffør på en bus, som kører fra Kruså til Sønderborg. Bussen starter nede ved grænsen med 22 passagerer. Så kører den uden stop ad Kystvejen til Kollund. Her stiger 11 af. Ved Sønderhav stiger 7 på. Antallet af passagerer fordobles i Rinkenæs. Og ved Ulsnæscenteret står kvadratroden af antallet af passagerer af. I Egernsund reduceres passagerantallet med 1/3. I Broager står resten af. Hvad hedder chaufføren?...
Svaret er enkelt. Jeg vil gerne se hånden på alle dem, som mener at kende svaret. […]
Svaret er enkelt, for jeg sagde jo allerførst: ”Forestil dig, at du er chauffør på en bus, som kører fra Kruså til Sønderborg”. Dvs. svaret er dit navn!
En anden opgave: Hvorfor blev stenen rullet væk fra Jesu grav? Der er et oplagt svar på det spørgsmål også: For at lukke Jesus ud! Men nej, det er ikke svaret.
Hvis man læser i Mattæusevangeliet, som jeg gjorde lige før, så står der jo, at englen kom og rullede stenen fra indgangen til graven for øjnene af kvinderne, men da var Jesus allerede opstået. Og englen inviterer kvinderne ind at se, hvor han havde ligget.
Og når man tænker over det, så er det egentlig også oplagt: Hvorfor skulle Gud behøve at rulle stenen væk, for at Jesus skulle kunne komme ud af graven? Den opstandne Jesus kan nemlig gå gennem lukkede døre og vise sig på forskellige steder på en gang. Og nogle gange ser folk ham først rigtig, når de hører hans ord eller holder måltid med ham. Og andre gange forsvinder han lige så hurtigt for øjnene af dem, som han dukkede op.
Når Jesus på den måde som opstanden ikke længere er bundet af tid og rum, hvorfor skulle Gud så behøve at rulle stenen væk?
Men det var selvfølgelig heller ikke derfor. Stenen blev nemlig rullet væk fra graven af en helt anden, indlysende grund, nemlig for at lukke os ind!
Og hvad skal vi så ind i graven for? Fordi, og det er hele formålet med påsken, at det ikke bare drejer sig om, hvad Jesus Kristus har gjort, at han er opstået, selv om det er meget vigtigt, men også hvad han har gjort for os, hvad det betyder for os. Stenen er rullet væk, for at vi kan komme ind i graven, ind og se døden og stå ansigt til ansigt med den.
Se, mange af os siger nok, at vi ikke er bange for døden, kun er vi bange for lidelse og sygdom i forbindelse med den. Men døden selv er vi altså ikke bange for. Vi mener, at vi er afklarede og parate til at gå dette sidste skridt. Og vi taler gerne om døden som noget, som vi har styr på og kan kontrollere.
Men hvad sker der den dag, når døden ændrer sig fra at være en mulighed et godt stykke ude i fremtiden til en påtrængende realitet her og nu? Hvad sker der, når vi ser blod i urinen, eller mærker en lille knude et sted, hvor den ikke skulle være? Eller vågner om natten og ikke kan få vejret? Eller hjertet galoperer af sted, og blodtrykket er helt galt? Så bliver vi grebet af dødsangst. Så er vi ikke så afklarede mere. Så kan det godt være, at vi gerne vil i himlen, men dø, det vil vi i hvert fald ikke.
Dødsangst er fælles for alle mennesker, og det er vel derfor, at stenen er rullet fra indgangen til graven, så vi kan få lov til at kigge ind. Og for at Gud kan sige: Se derind, graven er tom, det er slet ikke så galt!...
Der var engang en mand, som sad i fængsel. Det var det mest forfærdelige fængsel i verden. På gulvet lå gammel, støvet halm fyldt med rotter og utøj. Der var kun tørre brødskorper at spise, og væggene var fyldt med mugpletter og slimede steder, hvor fugten flød ned og drev ud over gulvet og gjorde halmen smattet.
Og udenfor var et smukt landskab med bølgende, grønne bakker. Med skove og træer. En flod bugtede sig gennem landskabet. Og ovenover drev store lammeskyer hen over en blå himmel. Der var vidunderligt, et rent paradis.
En dag, mens fangen stirrede ud af vinduet og anstrengte sig for at holde sig deroppe bare et øjeblik endnu, kom der en mand forbi og sagde til ham: ”Hvad laver du i det fængsel?”
Og fangen svarede: ”Jamen, jeg er jo spærret inde her!”
”Nej, det er du ikke!” sagde manden. ”Har du aldrig prøvet, om døren er låst?”
”Nej.”
”Den er ikke låst! Hvorfor går du ikke bare ud?”
Og fangen, han lod sig falde ned i halmen i bunden af cellen og sprang hen til døren og tog i den. Og den var ikke låst! Han skubbede til den, og den åbnede sig knagende mere og mere.
Og han gik ud af døren. Og uden for døren var en lang, mørk gang. Det var fuldstændig kulsort. Man kunne ikke se noget som helst. Men han ville så gerne være fri, så han bevægede sig hen ad gangen. Og da han bevægede sig længere og længere frem, begyndte han at høre lyde. Og lydene var som farlige uhyrers brøl og som en gurglen, der kom fra ubeskrivelige, slimede væsener. Og der var lyden af råt kød, der blev gnasket, og knogler, der blev knust mellem skarpe tænder. Og der var grynten og sultne hyl. Og i pauserne mellem de stærke lyde, kunne man høre, at det dryppede fra frådende gab.
Og jo længere manden kom frem, jo højere og værre blev lydene. Det var så afskyelig, at manden løb skrækslagen tilbage til sin celle.
Den næste dag prøvede manden igen. Og han kom lidt længere, men det var så uhyggelig, at han måtte vende om. Og den næste dag kom han lidt længere, og den næste lidt længere igen.
Men den sidste dag var han så desperat efter at blive fri, at han nærmest skubbede sig gennem lydene og støjen, lænede sig imod den og trængte sig frem og nåede til enden af gangen og kom frem til en stor dør, der var lukket med en slå. Og han skød slåen til side og skubbede til døren, så den åbnede med et brag, og han sprang ud i det fri. Da vendte han sig om og så sig tilbage. Og der bag ham stod den store, sorte højtaler, som lydene kom ud af…
Se, den her historie er en illustration af, hvad Kristus gør for os i graven: Stenen er rullet væk, døren er åben, og han byder os indenfor. Og dér ser vi, at det, som han lovede os, er sandt. At det, som Jesus fortalte om til sine disciple, ikke skulle forstås i overført betydning, at det ikke var talemåder eller metaforer, men den rene og skære sandhed: Døden er ikke afslutningen. Opstandelsen skal altid have det sidste ord.
Hvis Kristus er opstået fra de døde, så betyder det, at døden ikke er det sidste svar, så betyder det, at der findes en magt i universet, som er større end alt, hvad der kan stå os imod i denne verden…
Kvinderne stod udenfor den tomme grav, og der var ikke stille. Et sus fra himlen og en rumlen som ved et jordskælv havde lydt, da englen steg ned. En knasen og et bump, da stenen blev rullet væk og væltet til side. En kraftig, men også beroligende stemme, der sagde, at de bare skulle gå ind og se, hvor han havde ligget den korsfæstede. For han var der ikke længere. Han var opstået fra de døde, som han havde sagt.
Og de så graven tom. Og de fik besked om at løbe ud i friheden igen, at løbe ud med friheden: budskabet om, at han er opstået fra de døde, og vi skal se ham igen. Og de skyndte sig af sted hjem, hjem til de andre.
Og deres viden om, at graven var tom og døden overvundet, forandrede deres liv fra den dag af, så det aldrig blev det samme igen. Stenen er rullet væk, og vi er inviteret til at kigge igennem dødens mørke ud i en ny verden. Derfor er Kristus opstået. Amen.
