Broager kirke, tirsdag d. 24. december 2013 kl. 14 og 15.30
94 Det kimer nu – hilsen, bøn, læsning – 123 Her kommer, Jesus, dine små – læsning, trosbekendelse – 112 Kom, alle kristne // 104 Et barn er født – bøn, Fadervor, velsignelse – 121 Dejlig er jorden
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:Var Maria verdens første rugemor? Det spørgsmål er man næsten nødt til at stille sig selv, når debatten i denne tid handler om rugemødre. Det er Etisk Råd, som har behandlet spørgsmålet, og i tv-avisen har man vist eksempler på par, som af mere eller mindre naturlige grunde ikke kan få børn selv. Og de par har så fået en rugemor i udlandet. De har betalt hende for at gå gravid med deres barn avlet i et laboratorium. Og så, når tiden kom, og barnet blev født, blev det ikke lagt i den fødendes arme, for hun skulle jo nødig få følelser for det. Derimod blev barnet lagt i hænderne på en af dem, som havde betalt for gildet, og som straks kunne tage det med hjem til Danmark, når papirerne var bragt i orden, for vi skriver jo stadig verden i mandtal.
Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.
I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang:
»Ære være Gud i det højeste og på jorden!
Fred til mennesker med Guds velbehag!«
Var Maria verdens første rugemor? Nej, for i Palæstina for 2013 år siden kendte man ikke til rugemoderskab. Jomfru Maria fik ikke penge for at føde Jesusbarnet. Og barnet blev ikke taget fra hende ved fødslen. Barnet var helt og fuldt Marias barn, men det var altså også Guds barn. Og barnet blev ikke født, bare fordi Gud i himlen skulle realisere sig selv, men fordi Gud ville bringe frelse til verden.
Maria var en af de unge mødre, men hun var ikke nogen dårlig mor, hun var ikke en ravnemor. Hun var sig sin opgave bevidst, selv om hun ikke vidste, hvad fremtiden ville bringe. En engel havde forkyndt for hende, at hun skulle føde dette særlige barn midt i tiden mellem Guds forjættelser og opfyldelsen deraf. Og Maria var vel først blevet forskrækket, men hun havde også forberedt sig, for hun befandt sig midt i Guds historie.
.jpg)
Maria kender forjættelserne, hun kender fortiden, hun kender sin opgave. Men fremtiden er mere usikker. Den fremtid, som senere skal beskrives i Det Nye Testamente. Den bog er endnu ikke skrevet, selv om vi ser den ligge halvt inde i billedet. Det er bogen nederst til venstre. Den kan hun ikke åbne, og hun kan kun ane, hvad der skal komme til at stå i den. Er det blodet eller kærligheden, der giver bogen den røde farve? Kun vi, som kender bogen, ved, at det er begge dele!
Men uanset, hvad Maria tænker, frygter, håber eller tror, så stoler hun på Gud og holder fast i sine ord til englen: “Se, jeg er Herrens tjenerinde. Det ske mig efter din vilje!”
Der er ellers nok at frygte for en mor. Der er nok at frygte for enhver mor, som får et barn og bærer det ved sit hjerte. Som pusler om det, som skifter det, som giver det mad at spise, som klæder det på. Som opdrager det og lærer det at stå på egne ben.
Og der er nok, som kan stikke en mor i hjertet. Der er mange trusler fx krigens, når støvlerne tramper i larmen, og kapperne søles i blod.
Til venstre er der en månebue, der via en diamantform leder hen til et lyserødt, gennemstukket hjerte. Dette hjerte befinder sig inden for et større og flerfarvet hjerte, som desuden rummer en blå dråbeform. Spidsen af det store hjerte og spidsen af dråben rører ægget til højre, ægget, som har givet billedet titel.
I ægget, der ligger ned, anes fine antydninger af øjne, øjenbryn og en mund, der delvist skjules af en rund form. Ægget, der således også er et ansigt, er revnet, sådan som et æg jo gør, når det nye liv kommer ud af det.
Man kunne se det hele som en sart og enkel historie om tilblivelse, fødsel, skabelse. Fra den himmelske form i ideernes åndelige sfære, altså månen og diamanten, via kærligheden og undfangelsen til det nye livs fremkomst. I så fald rummer billedet erkendelse af, at kærlighed er sårbar, og at noget må dø, for at noget andet kan leve. Der kommer jo ikke noget ud af et æg, uden at ægget går til grunde. Og at hjertet er gennemstukket giver i en kristen tradition naturligvis mindelser om ham, der måtte dø, for at livet kunne sejre.
Og hvem er den kvinde? Jo det er jomfru Maria, som bliver omtalt sådan i Johannes Åbenbaring kapitel 12. Og månen er også jomfru Marias tegn, fordi hun ligesom månen får al sin betydning et andet sted fra end fra sig selv. Månen kan vi kun se, fordi solen skinner på den. Og jomfru Maria kender vi, fordi hun er Jesu mor. Han oplyser hende, som solen oplyser månen.
Og på den måde får dette billede pludselig alt at gøre med, julens budskab og det mysterium, at Guds Søn blev menneske.
Ja, Jesus, Guds Søn, blev bl.a. fuldt og helt menneske, fordi Maria ikke gav frivilligt slip på sin søn, men havde følelser for ham fra det første til det sidste. Hun opfostrede ham til at blive et menneske til efterfølgelse. Til at være lægedom i en såret verden. Til at være vores frelser. Glædelig jul!
