Hvem er kongen på livets rejse?

1. s.e. trinitatis 2012, Lukas 12,13-21
Broager kirke d. 20. juni kl. 10.30
745 Vågn op og slå på dine strenge - 69 Du fødtes på jord - 321 O kristelighed // 621 Så skal da mammon vige - 439,1 O, du Guds lam - 474 Jesus Krist, du gav mig livet - 370 Menneske, din egen magt
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:
»Rabbi,« afbrød en af tilhørerne. »Kan du ikke sige til min bror, at han skal give mig min del af arven fra vores far?« »Kære ven, hvem har sat mig til at være dommer i jeres arvesag?« svarede Jesus og fortsatte, henvendt til hele mængden: »I skal ikke være grådige. Livet handler ikke om, hvor mange penge I har – uanset hvor rige I er.« Så fortalte han dem en historie. »Der var engang en rig mand der havde fået en god høst. ›Hvad skal jeg gøre,‹ tænkte han, ›jeg har ikke plads til det hele. Jo, nu ved jeg det. Jeg river laderne ned og bygger nogle der er større, og så kan jeg både få plads til kornet og mine andre ting. Bagefter vil jeg sige til mig selv: ›Så, min ven. Nu har du alt hvad du har brug for i de næste mange år. Slå dig bare til ro; spis, drik og vær glad.‹ Men Gud sagde til ham: ›Hvad forestiller du dig? I nat skal du dø, og hvem skal så have alt det du har samlet sammen?‹ Sådan går det dem der kun tænker på at blive rige, men som ikke er det i Guds øjne.« D.N.A.
Når jeg hører historien om den meget rige mand, som sagde til sig selv: ”Slå dig til ro; spis, drik og vær glad”, så kommer jeg altid til at tænke på rejsekongen Simon Spis, som brugte sit navn i samme motto: ”Spies, rejs og vær glad”.

Og meningen var netop, at man med Spies Rejser rigtig kunne komme ud og slå til søren. Og Simon Spies selv passede til sit rejseselskab, for han var stor i slaget, og han havde et stort forbrug af kvinder, som han frækt kaldte morgenbolledamer. Og han var gift fire gange. Men en arving fik Simon Spies aldrig, før han døde, og det endte med, at hans unge enke arvede ham.

Simon Spieses samtidige modstykke og anden store rejsekonge var præsten Eilif Krogager, som stiftede Tjæreborg Rejser. Han var meget mere afdæmpet. Og hans rejser var annonceret lidt mere afdæmpet. Men sammen havde de to rejsekonger stor succes med at sende tusindvis af danskere af sted til fjernere og fjernere himmelstrøg for at nyde deres velfortjente ferie for deres flittigt optjente penge…

Og hvem vil ikke gerne nyd livet og have nogle goder? Jeg tror ikke, at det er noget, som vi er opdraget til; det ligger i vores natur. Tag bare de små børn. Aldrig så snart de har lært at tale og gå, plager de om slik, når de passerer de rigtige hylder henne i Brugsen, eller går selv hen og tager en pose og viser den frem for at få den lagt op i indkøbsvognen.

Og senere er der jo alle legetøjskatalogerne. ”Se har mor, sådan en her ønsker jeg mig!”, siger barnet. Og så får barnet måske, hvad det ønsker sig. Eller også begynder det at plage: ”Nej, mor det er altså det eneste, jeg ønsker mig i hele verden! Det er lige det jeg drømmer om, og hvis jeg får det, vil jeg aldrig ønske mig mere!”

Så er dukken eller legetøjsbilen eller mobiltelefonen eller hvad, det nu er, det eneste, der tæller. Mine drømmes mål, det eneste saliggørende.

Og det bliver ved også hos os voksne. Vi lever i nuet, men er ikke tilfredse med det, og stirrer frem mod kommende mål og anskaffelser, ja selv mod helt usandsynlige mål. Jo, for er det ikke det man gør, når man køber en lottokupon for at ”give heldet en chance”.

Og i alt giver vi ikke nuet en chance. Vi bliver fanget i forbrug, både det nuværende og det kommende. Og når vi når til et vist niveau, er der altid et næste trin, som vi kan se frem imod: Nye møbler, selv om vi sad godt nok i de gamle. En bil med flere hestekræfter, selv om den gamle var hurtig nok til at bringe os frem og endog kastede en bøde for hastighedsovertrædelse af sig.

Jo, børn og voksne har det på den måde. Og egentlig uanset, om man har en beskeden økonomi eller er meget velhavende: det er kun et spørgsmål om niveau: en ung mand drømmer om sin egen brugte Golf med et par smarte lygter fra Thansen, jeg drømmer om en mellemklassebil med 40-50 hestekræfter mere, så jeg kan komme over Kassel Bakker uden at sætte farten ned, og millionæren ønsker sig en Porche Cayenne på hvide plader…

Kan man overhovedet finde noget menneske, som ikke er sådan? Som ikke er fanget ind af begær efter et eller andet? Penge eller det, som penge kan købe?

Jo, det kan man godt. Det kan man sagtens. Man skal bare spørge et menneske, som er meget syg, eller hvis kære er syge. Så vil vedkommende svare, at ingen pris er for høj, for at få et godt helbred igen, for at overleve.

Om det fortalte den russiske digter Leo Tolstoy engang et eventyr. Eventyret hedder: ”Den lykkeliges skjorte”. Det handler om en konge, som blev syg. Han ville give halvdelen af sit rige til den, der kunne gøre ham rask (deraf kan man se, at det drejer sig om et eventyr eller en meget rig konge. Ellers ville et normalt menneske jo give alt for at blive rask). Men altså, alle rigets vise blev indkaldt, uden at nogen kunne hjælpe. Men en af dem sagde og: ”Man skal finde et menneske, der er glad og lykkelig, og man skal tage dette menneskes skjorte og lade kongen tage dette menneskes skjorte på, så bliver kongen rask”. Så sendte kongen folk ud for at finde et sådant lykkeligt menneske. Men de fandet ikke nogen. Der var ingen, der var tilfredse. De, der var rige, de var syge. De, der var raske, var fattige. Og de, der var både rige og raske, havde måske en ond kone. Et eller andet var der altid galt, noget kunne man altid klage over. Der var ingen, der virkelig var lykkelig og tilfreds.

Men så til sidst, lige da man var ved at give op, fandt man en fattig mand i en beskeden hytte. Han sagde: ”Gud ske lov, at der var nok at lave i dag, så jeg kunne tjene lidt og købe et brød og blive mæt. Og nu skal jeg sove. Hvad mere har jeg brug for?”

Og så meddelte man kongen, at man langt om længe havde fundet en lykkelig mand, og kongen sendte straks besked retur: ”Køb hans skjorte!” Men der var bare et problem: Den lykkelige mand var så fattig, at han slet ingen skjorte havde!...

Jo, rigdom fylder meget i menneskers liv, og det kommer let i vejen for lykken og for troen.

Men der er nu stadig mulig at være lykkelig og troende, samtidig med, at man ikke er fattig. Det har vi jo tre familier her som eksempel på. I er kommet med jeres små børn. I ved godt, at I elsker jeres børn og vil passe på dem for enhver pris. Og I vil gøre alt godt for dem, derfor har I båret dem til dåb i dag, for at de må høre Gud til. For at de må arve Guds rige.

Arve Guds rige. Det var netop spørgsmålet fra den rige, unge, selvsikre mand, som vi hørte Jesus svare på. Hvad var spørgsmålet egentlig? Jo, det var jo: ”Kan du ikke sige til min bror, at han skal give mig min del af arven fra vores far?”. Men det ville Jesus altså ikke blande sig i – ikke i denne sag om penge, kroner og ører, ren mammon. I en sag, hvor faren var død, og en ung mand var i strid med sin bror og således også risikerede at miste sin bror for pengenes skyld, for dem ville han ikke give afkald på.

Men Jesus vil godt blande sig i vores arv. I de små døbtes arv, i alle døbtes arv. Men her er situationen jo også helt omvendt. Faren er nemlig ikke død. Gud fader i himlen lever og er, og uden ham kunne vi ikke være til. Og Guds Søn ville godt give afkald og dele vilkår med os. Han ville tage sygdom og død på sig for at redde os. Han døde uden en skjorte, for den havde soldaterne taget og kastet lod om.

Det får vi del i i dåben. Der får vi en arv, der får vi barnekår hos Gud, der får vi en bror i Jesus, der får vi Helligåndens kraft.

Og det er altså ikke en arv, som der er restriktioner på. Det er ikke en arv, som man først må tage i anvendelse, når man bliver voksen, eller hvis man skulle blive syg.

Nej dåben er noget, som man kan og skal leve i og med resten af livet. Derfor er der da også dem, som siger, at børn netop skal døbes i lange dåbskjoler som symbol på, at de skal kunne vokse i deres dåb.

Ja, de skal vokse og vokse, og Gud skal være kongen på deres livs rejse, Jesus deres bror og ven, og Helligånden deres vejleder fra i dag og til tidens ende. Amen.