Religion for ateister, kristendom i liv og død

Seksagesima søndag 2012, 1 Kor + 2 Tim, Mark 4,26-32
Broager kirke søndag d. 12. februar 2012 kl. 10.30
313 Kom, regn af det høje! lad jorden oplives - 69 Du fødtes på jord - 156 Guds rige lignes ved et frø //27 Du gav os efter dit behag - 203 O du Guds Lam uskyldig - 388, 4-5 - 401 Guds ord, det er vort arvegods
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus:Jesus sagde: »Med Guds rige er det på samme måde som med en bonde der har sået korn på sin mark. Dagene går. Han står op og går i seng, og kornet spirer og vokser op uden at han ved hvordan. Jorden giver afgrøde af sig selv. Først kommer der et græsstrå, så et aks, og til sidst kommer der modne kerner på akset. Så snart kornet er modent, er det tid til at bonden går i gang med at høste.
    Hvordan kan vi ellers beskrive Guds rige? Hvilken sammenligning kan vi bruge?« fortsatte han. »Sennepsfrøet er et godt billede. Når det bliver sået i jorden, er det det mindste af alle frø, men når det vokser op, bliver sennepsplanten større end alle andre planter og får så store grene at himlens fugle kan komme og bygge rede i skyggefulde grene.« D.N.O.
Filosoffen Alain de Botton har skrevet bogen ”Religion for ateister - en ikke-troendes guide til at bruge religionerne”.

de Botton er selv ateist, men han er ikke en af de aggressive af slagsen. Han siger, at der er meget godt at hente fra religion, selvom man ikke er troende. Og han mener ikke, at religiøsitet er latterlig og dumt. Det en nemlig ikke altid noget, man vælger, men noget, som man er vokset op med, og som derved er en indgroet del af ens personlighed. Akkurat på samme måde, som de Bottons ikke-religiøsitet har fulgt ham fra barndommen.

Nogle af de gode ting ved religionen er ifølge de Botton, at den skaber en fællesskabsfølelse, at den tilbyder et samlet verdensbillede, og at den ikke kun tager hensyn til intellektet, men også følelserne og kroppen og på den måde inkluderer hele personen. Religionen er en sag, som omfatter alt fra skole til måltider, tøj, musik, arkitektur og ritualerne på en søndag.

Og selv den religiøse tilgang til døden kan de Botton tage til sig. Han siger: ”I den moderne lægevidenskabelige verden handler det om at gøre folk raske, og døden er fjenden, som skal besejres. Men kristne siger, at vi alle skal dø, så lad os prøve at dø på en god måde og forberede det. Jeg tror ikke på den del, der handler om et liv efter døden, men jeg er interesseret i forberedelsen af døden og skellet mellem et hospital og et hospice.”

Og også den religiøse kunst og arkitektur sætter de Botton højt. ”Se på skønheden”, siger han. ”Jeg er stærkt interesseret i arkitektur, og for mange mennesker er noget af det mest attraktive ved religion arkitekturen. Man behøver arkitektur til at sætte folk i den rette stemning. Der er også musik og andre ting, som hjælper folk til at være gudfrygtige personer.”

Derfor er de Botton da også i gang med at lave særlige rum, hvor ikke-troende kan samles om nogle af de gode ritualer fra religion, men uden at have Gud med. ”Livets skole”, kalder han det. Og her har man prædikener om venlighed, kreativitet og gavmildhed. Og man dyrker alle de menneskelige dyder og opmuntrer og vejleder hinanden i at søge det gode.

Og de Botton mener, at man godt kan være ateist samtidig med, at man spiser løs fra det religiøse tagselvbord og plukker det ud, som man nu kan bruge.

Men kristendom er det jo ikke, for her er Guds rige jo en virkelighed, som vokser, uanset om vi sover. Og Gud selv er en metafysisk størrelse, dvs. vi tror, at Gud virkelig findes. Og korset og bibelen er de helt grundlæggende symboler på og vidnesbyrd om, at Gud har vist sig for mennesket. De er ikke bare skønne og æstetisk anvendelige, men helt igennem nødvendige til at leve og dø på som fuldkomne mennesker i denne verden og i den kommende.

Korset og bibelen er simpelthen rod og næring for det Guds rige, som vokser. Nu skal I høre:

Der står tre store kors ved siden af landevejene mange steder i USA. Det skyldes den tidligere marinesoldat og forretningsmand Bernard Coffindaffer, som blev grebet af kristentroen som voksen og blev præst i sen alder. Og så skete der det, at Coffindaffer efter nogle svære hjerteoperationer følte et kald til at gå ud i verden og sætte kors op. Han skulle simpelthen betale og skaffe mandskab og materialer til at gå i gang med opgaven.

Og de sidste 9 år af sit liv fra 1984 til 1993 brugte Coffindaffer omkring 3 millioner dollars på formålet og plantede kors i 29 stater i USA, samt i Zambia og i Filippinerne. I alt 5592 kors blev opstillet i 1864 grupper. Korsene er meget store og alle lavet af californisk douglasfyr. De, som står i midten, er guldmalede, og de, som står ved siderne, er blåmalede. Farverne skal symbolisere, at himmel og jord mødes i disse kors.

”De er ikke bare for helgener eller syndere,” sagde Coffindaffer. ”De er der for alle mennesker. De er der af en eneste grund, nemlig for at minde folk om, at Jesus døde på korset på Golgatha for vores synders skyld, og at han snart kommer igen. Det lyder provokerende, men det er altså det, det drejer sig om. Når jeg siger ‘for vores synders skyld’, så løber halvdelen væk. Og når jeg siger: ’Han kommer igen’, så løber alle og enhver. Men måske”, fortsatte Coffindaffer, ”så vil korsene få den enkelte til at stoppe op og tænke.”

Korsene står der endnu 20-30 år efter, at de blev stillet op. Nogle bliver passet, mens andre hælder noget og trænger slemt til en gang maling. Men de gør deres virkning, som de står der.

Og for nogle år siden udsendte countrysangeren Randi Travis nummeret ”Three Wooden Crosses”, som snart kom på hitlisterne. Sangen refererer på en måde til Coffindaffers kors langs vejene, men den fortæller også sin egen historie med en overraskende pointe. Nu skal I høre den i fordansket udgave:
En bonde og en pædagog, en luder og en teolog
sad i en natbus på vej til Mexico.
En skulle til dyrskue, en skulle efteruddannes en uge,
og to af dem betjente fortabte sjæle.
Chaufføren overså helt skiltet, der sagde stop,
og en lastbil på tværs flænsede bussen op.
Der står tre store kors ved siden af landevejen.
Hvorfor der ikke er fire af dem, det ved kun Gud.
Men det vigtigste er ikke, hvad du får med fra denne verden,
det er, hvad du efterlader dig, når dit liv rinder ud.
Bonden efterlod en høst, et hjem og firs hektar,
og tro og kærlighed til alt, som gror, i sin unge søns hjerte.
Og pædagogen efterlod sin visdom i mange børns sind,
hun havde gjort sit bedste for at gøre dem alle stærke.
Og teologen han hviskede: ”Kan du se det forjættede land?”
da han gav sin blodplettede bibel til luderen – på dødens rand.
Der står tre store kors ved siden af landevejen.
Hvorfor der ikke er fire af dem, det ved kun Gud.
Men det vigtigste er ikke, hvad du får med fra denne verden,
det er, hvad du efterlader dig, når dit liv rinder ud.
Det var den historie, vores præst fortalte i søndags,
mens han som bevis for sin påstand
holdt den blodplettede bibel frem.
Han sagde: ”Velsignet være bonden og pædagogen – og teologen,
som gav denne bibel til min mor.
Den læste hun for mig i mit barndomshjem.
Der står tre store kors ved siden af landevejen.
Hvorfor der ikke er fire af dem, det ved kun Gud.
Men det vigtigste er ikke, hvad du får med fra denne verden,
det er, hvad du efterlader dig, når dit liv rinder ud.
Det var sangen ”Three Wooden Crosses”.

Kristendom er fællesskab, musik og skøn arkitektur. Og det kan alle blive enige om, både troende og ikke-troende, og det kan alle leve med. Men skal man levepå det, og skal man dø på det, må korset med. Alvoren og mysteriet. Det fulde evangelium og den hele bibel. Det, at Guds Søn døde for os. Det, at vi skal opstå med ham. Det hele slutter ikke bare med hospital eller hospice. Vi bliver ikke efterladt, når livet rinder ud. Vi har mere i vente i troen på Gud. Amen.