Hemmelighed og herlighed

Sidste s.e. Helligtrekonger 2010. Joh 12,23-33
Broager kirke d. 24. januar kl. 10.30
403 Denne er dagen – 417 Herre Jesus, vi er her – 349 Herren han har besøgt sit folk // 261 Halleluja for lysets drot – 439,1 – 476,3 Kornet som dør i jorden – 266 Mægtigste Kriste, menighedens Herre
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Jesus svarede disciplene: »Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herliggøres. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold. Den, der elsker sit liv, mister det, og den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv. Den, der tjener mig, skal følge mig, og hvor jeg er, dér skal også min tjener være. Den, der tjener mig, ham skal Faderen ære.
    Nu er min sjæl i oprør, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne time? Nej, det er derfor, jeg er nået til denne time. Fader, her­lig­gør dit navn!« Da lød der en røst fra himlen: »Jeg har herliggjort det, og jeg vil atter herliggøre det.« Folkeskaren, som stod der og hør­te det, sagde, at det var torden. Andre sagde: »En engel talte til ham.« Jesus sagde til dem: »Den røst lød ikke for min skyld, men for jeres skyld. Nu fældes der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste jages ud. Og når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig.« Det sagde han og betegnede dermed, hvordan han skulle dø.
Hemmeligheder. Vi elsker hemmeligheder. Og hver gang, der er nogen, der tilbyder os en hemmelighed, er vi straks interesserede.

Hvad er hemmeligheden bag et succesrigt projekt? Hvad er hemmeligheden bag et velsmagende måltid? Hvad er hemmeligheden bag et populært rockband?

Og de hemmeligheder, som vi allerhelst vil have som svar, er selvfølgelig de lette hemmeligheder. Det helt geniale, særlige koncept; den helt afgørende eksotiske ingrediens; det ganske enestående lydbillede.
Men det er som regel ikke hemmeligheden. Selvfølgelig skal man have både en god ide og tilstrækkelig finansiering for at gennemføre et projekt. Selvfølgelig skal man have gode og velsmagende råvarer for at få retterne til at smage godt. Selvfølgelig skal rockbandet både kunne spille og holde takten for at lyde godt.

Men hemmeligheden er simpelthen den enkle, at der ikke er nogen genvej eller nogen lette svar eller nogen magisk ingrediens eller nogen trylleformular til alle disse ting. Det er kun omhu, flid, øvelse, grundig planlægning og hårdt arbejde, der virker.

Og derfor kan hemmeligheden godt være lidt ubehagelig. Og derfor forbliver hemmeligheden en hemmelighed.

Men hemmelighederne skal frem i lyset. Derfor har man netop lavet en under­søg­else af danske børn og fundet ud af, at når man ser bort fra oprydning på eget værelse, så er det kun et mindretal, der bidrager med pligter i hjemmet og del­ta­ger aktivt i husholdningen. Kun 1/3 fylder og tømmer opvaskemaskine, og kun ¼ går ud med affald.

Karen Lumholt, som har skrevet om børns pligter, ved godt, at alt for mange for­ældre har for travlt til at inddrage børnene i husarbejdet, men mener alligevel, at det er chokerende, hvor mange børn, der helt slipper for arbejde og med­ansvar. Og hun siger, at det er udtryk for misforstået omsorg, når vi ikke lærer børnene de helt elementære opgaver i en husholdning og snyder dem for arbejds­fælles­skabet.

Og hun fortsætter med at sige, at det er meget vigtigt at børnene, inden de bliver voksne og ugidelige, lærer at tage fat. Lærer, at livet ikke bare er behageligt, og at det er nødvendigt at kunne noget selv, at det er nødvendig at hjælpe til...

Det er nødvendig at kunne noget selv og at gøre noget. Men så en gang i mellem kan man jo nå til en grænse, hvor man netop ikke kan gøre noget selv. Som nu den danske FN-medarbejder, som var savnet i Haiti i flere dage, og man regnede med, at han var død. Men han var ikke død. Han lå indespærret under tonsvis af murbrokker og kunne kun vente og håbe. Han kunne kun sparre på kræfterne, spare på vandet – sit eget, spare på lyset i mobiltelefonen, som efterhånden løb tør. Og han kunne se frem til selv at løbe tør, at dø af tørst, hvis han ikke blev fundet i tide.

Det blev han. Han blev fundet i tide. Han var en ud af tusind.

Og i al den tid, han lå der, tænkte han på at klare sig, at holde ud. Han fortalte om det i tv forleden, og han nævnte, at han ikke var religiøs, men så dog alligevel. Han fornemmede, at noget eller nogen holdt hånden over ham og hjalp ham. Og så fortalte han, at han ikke ville tage hjem lige med det samme, for der var så meget, der var nødvendig at hjælpe til med på stedet.

Det var godt at denne mand blev reddet, ligesom det var godt at en del andre blev reddet. Men det er ingen hemmelighed, at de kun var 1 reddet ud af 1000, 100 ud af 100.000, som ellers blev knust. Og alt imens kæmper endnu flere om at overleve i det i forvejen udslidte og nu ødelagte og udsultede land. Det er er endda så slemt, at mange kæmper imod hinanden.

Det er ingen hemmelighed, at livet ikke bare er behageligt. Og det er heller ingen hemmelighed, at man kan spørge sig selv: Hvor er Gud i al denne elendighed?

Og forklaringen kan man ikke få, altså forklaringen i den forstand, at man kan forstå det hele. Men hemmeligheden kan man få, hemmeligheden i den forstand, at den er det afgørende element.

Og hemmeligheden er netop, at Gud ikke bare sidder udenfor og kigger på, men at Gud er med i elendigheden. At Gud er Gud under murbrokkerne. At Gud er Gud i støvet og mørket. At Gud er Gud i døden. At Gud er hos de døde.

Det er jo også det, som Jesus taler om, når han taler om hvedekornet, der falder i jorden og dør for ikke at forblive det ene korn, men bære mange fold. Om at dø for at bevare. Om at miste for at elske.

Jesus taler om det, som skal ske ham. Om det, som skete ham i påsken. Om hans død og ophøjelse. Om herliggørelse.

Og herliggørelsen er oprørende, for det drejer sig netop ikke om den lette vej. Der er ingen genvej. Der er ingen vej uden om tjenesten. Det er Guds tjeneste for os, at Jesus gik med i elendigheden. Det er Guds hemmelighed.

Den tjeneste er den altafgørende. Den tjeneste kommer først. Den tjeneste bliver os givet ufortjent. Det er ikke en tjeneste, som kan gengældes.

Men det er en eksemplarisk tjeneste, det er en tjeneste, som kan tilegnes og efter­leves. Hvis og når Kristus i os bliver herlighedens håb, er der en chance for, at vi netop ikke søger herlighed, men giver afkald; at vi påtager os de helt ele­men­tære opgaver i Guds husholdning og ikke snyder for at deltage i arbejds­fælles­skabet.

Kristus er i os herlighedens håb, siger apostlen Paulus. Og han fortsætter: Ham forkynder vi, og vi opmuntrer enhver og belærer enhver med al visdom for at føre ethvert menneske frem som fuldkomment i Kristus.

Det er den kristelige børnelærdom og den kristelige børneopdragelse, som det her drejer sig om. Og det er meget godt, at der ikke er dåb her i Broager Kirke i dag. For så undgår vi den misforståelse, at vi tror, at det kun er dåbsbarnet eller dåbs­barnets familie det drejer sig om. Nej, det gælder os.

Vi, som er her til stede, skal lade os opmuntre og belære. Vi skal tage ved lære. Og det vil sige lade os forandre og forvandle. Ikke bare være ugidelige og holde os til det behagelige, men gøre noget og hjælpe til. Det er Guds hemmelighed med os. Amen.