Byggeklodser til livet

Juleaften 2006, Lukas 2,1-14
Broager kirke, søndag d. 24. december kl. 14.00 og 15.30
Sangarket til juleaften var med legoklodser og billeder fra The Brick Testament.
94 Det kimer nu – hilsen, bøn, læsning – 123 Her kommer, Jesus, dine små – læsning, trosbekendelse – 112 Kom, alle kristne // 104 Et barn er født – bøn, Fadervor, velsignelse – 121 Dejlig er jorden
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.
    I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang:
    »Ære være Gud i det højeste og på jorden!
    Fred til mennesker med Guds velbehag!«
Julegaver i massevis giver vi vores børn, det meste af det er legetøj. Bedst er det, som de kan samle eller bygge med, det, som stimulerer fantasien. Og så sidder de dér og leger og bygger en verden helt for sig selv. De udvikler sig på forskellig måde og forbereder sig på at blive større og efterhånden voksne og ligne mor og far og andre gode forbilleder. Og vi voksne glæder os over deres leg og nyder, at de trives og vokser og modnes og glædes ved livet.Nogle gange er det de enkleste ting, som man får mest ud af. Den sports­interes­serede af mine sønner har med 16 træbyggeklodser af den gode gammeldags slags med bogstaver, tal og billeder på lavet startopstillinger for formel 1 racer­biler, samt spillet håndboldkampe, hvor Kolding kæmpede mod Tyskland. ”Og var det ikke godt, at Kolding vandt, far?!”.

Vi ønsker alle at give vores børn de bedste muligheder, det mest udviklende lege­tøj, de bedste byggeklodser.

Også vi voksne har brug for byggeklodser, noget, som vi kan anvende til at struk­turere vores liv. Men det er ikke altid, at vi er lige gode til det. Vi bygger med og på det forkerte. Fx kan penge let komme til at fylde alt for meget. Har vi for få penge, bekymrer vi os måske for meget over, hvordan vi skal få dem til at slå til. Og har vi mange penge, bekymrer vi os stadig over, hvordan vi skal få dem til at slå til, og hvordan vi skal få skrabet flere sammen.

Vores tid er vi heller ikke altid gode til at bruge fornuftigt: det bliver ofte til stress i stedet for samvær og fællesskab. Alt for ofte bygger vi videre på en lidt skæv dagligdag med snævre horisonter. Vi satser på sikkerhed i hverdagens læskure. Vi vover ikke ud i vindene på troens, håbets og kærlighedens ocean. 

Det grundlæggende får vi øje på, når vi stopper op. Når vi ser det enkle, når vi ser hinanden. Så bliver vi måske atter i stand til at se verden i et nyt lys. Sådan bør julen være. Julen, hvor dagligdagens dæmoner forhåbentlig kan komme lidt på afstand, og engle få lov til at synge.

Det grundlæggende er juleevangeliet, som vi kender så godt. Det, som skete i de dage med kejseren og statholderen i Syrien. En historiker kan tidsfæste begiven­hederne; det var i menneskers tid, at Gud gav sig tid til at komme til verden, at Jesus blev født.

Gud blev ikke ved med at være den, som er over alt og i alt i alle tider, men med Jesus Kristus sker der det nye, at Gud bliver et menneske i vores historie, bundet til tid og sted. Ikke bag skyerne, men underlagt tidens vilkår. Ja han kom også selv til at møde tidens dæmoner: fristelse, bagtalelse, pengegriskhed, hovmod, farisæisme.

Men først var der altså Josef og Maria. Hun, som havde fået at vide af englen, at hun skulle føde Guds søn. Og han, som vel ikke rigtig vidste, hvad han skulle tro. Og vi ved det vel heller ikke så nøje, for evangelisterne fortæller det så forskelligt.

Men evangelisten Lukas fortæller altså, at de drog til Betlehem til Davids stad. Der skulle frelseren komme fra og være den store konge, Davids efterfølger, som alle håbede på snart skulle komme igen. Det var deres håb og drøm.

Og således blev Gud født i Betlehem. Ikke i et slot i rigdom og overflod, men i en stald i nærheden af markens hyrder. Og Guds løfte gik i opfyldelse på en helt anden måde, end nogen havde forestillet sig.

Ja, en fødsel under disse vilkår kunne man ikke forestille sig havde medført nogen opmærksomhed overhovedet. Men det er ikke det, vi hører, tværtimod hører vi, at jord og himmel sætter sig i bevægelse. Fra jorden, fra marken rejser sig hyr­der­ne, som lå og holdt nattevagt over deres hjord. Først gribes de af rædsel, men Guds engel beroliger dem og forkynder dem den glæde, som skal være for hele folket: En frelser er født på jorden. Og fra himlen svæver engle frem og lovpriser Gud.

Dette er de første byggeklodser i evangeliet. Den gode historie om Guds søn, ver­dens frelser. Guds gave til os. Er de for ringe de klodser? For simple? For enkle? Er det en af de gaver, vi ville bytte, hvis vi kunne? Ja, hvis vi har nok i os selv og er perfekte og slet ikke vil se os selv som syndere og fortabte! Men for den, som er kørt fast i livet og fornemmer døden og tomheden, der er der glæde ved at stå ved krybben og høre det igen: Her er din frelser, og han vil gå vejen til ende, indtil den dag hvor han siger: Det er fuldbragt!

Han tager alt dit og giver dig alt sit. Du må have lov til at lægge det helt i hans hånd, og du kan være forvisset om, at han magter at føre dig hjem.

Og er julenat et glansbillede, så er det for troens øjne et bogstaveligt glansbillede: Julenat blev døren fra paradisets have åbnet indefra, den dør som var lukket, og lyset strømmede ud, Guds kærligheds lys. Og vi så hans herlighed.

Jo, Gud giver os gaver og i evangeliet gode og solide byggeklodser til livet. Men hvad skal Jesus så have i julegave? For alle skal jo have gaver juleaften!

Jeg tror, at han ønsker sig vores overstrømmende glæde og kærlighed, at vores glæde og kærlighed skal løbe over, at vi deler ud af alt det, som vi har. Ikke bare til de nærmeste, men til dem, som vi ser, møder, tænker på eller bare aner.

Jeg tror, at Jesus ønsker, at vi lader tro og håb og kærlighed være de grund­læg­gen­de byggeklodser i vore liv. Lad os ikke bare lege med tanken, lad os virkelig lege! Amen.